Ams.dk benytter cookies til flere formål - fx. til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.
Nordjysk ledighed november 2011
16.444 fuldtidsledige i Nordjylland i november 2011 - et fald på 581 på et år
Faldet i antal fuldtidsledige (inkl. aktiverede) på de 581 fra november 2010 til november 2011 svarer til et fald på 3,4% på et år. Alle regioner – bortset fra Syddanmark med uændret ledighed - har et fald fra november 2010 til november 2011. Nordjylland og Midtjylland har de største fald i ledigheden på hhv. 3,4% og 3,7%. På landsplan faldt ledigheden med 1,7% Hvis antallet af fuldtidsledige korrigeres for sæsonudsving, var der 17.733 ledige i november 2011 i Nordjylland. Det er en lille stigning på 156 i forhold til oktober 2011. På landsplan var der 163.046 ledige sæsonkorrigeret i november, og det er et fald på 513 personer i forhold til oktober 2011. Færre ledige mænd og flere ledige kvinder Mændenes ledighed faldt med 10,9%, mens kvindernes ledighed steg med 6,3%. Det er alle aldersgrupper af mænd, der oplever faldende bruttoledighed fra november 2010 til november 2011. Mændenes ledighed har været faldende siden oktober 2010. Kvindernes ledighed er steget for alle aldersgrupper i samme periode. Kvindernes ledighed har været stigende siden marts 2009. Diagrammet med ledighedsprocenter viser udviklingen. Ledigheden falder i de fleste kommuner Mariagerfjord, Frederikshavn og Thisted kommuner har haft de største fald i ledigheden. Hjørring, Vesthimmerland og Jammerbugt har haft en lille stigning i ledigheden. 3F og Metal har de største fald i ledigheden Ledigheden er faldet med 502 fuldtidsledige i 3F (inkl. TIB) i november 2011 sammenlignet med no-vember 2010. Metalarbejderne har det næststørste fald med 350 fuldtidsledige. Der har bl.a. været stigende ledighed i Kristelig a-kasse med 169, i FOA med 134, hos lærerne med 92 og i Danske Sundhedsorganisationer med 87. Nordjylland var den første region, der havde en faldende ledighed i november 2010. Siden da har ledigheden været faldende måned for måned i Nordjylland og Nordjylland har enten ligget nr. 1 eller nr. 2 i faldende ledighed siden. Nærmere oplysninger
Fuldmægtig Lars Pilgaard tlf: 7222 3621
Kontorchef Henrik Christensen tlf. 72223611 / 72223631
De nordjyske ledighedstal for november 2011 med tabeller og illustrationer i pdf!
Nærmere oplysninger Fuldmægtig Lars Pilgaard tlf: 7222 3621
Kontorchef Henrik Christensen tlf: 7222 3631