Accept af cookies fra ams.dk

Ams.dk benytter cookies til flere formål - fx. til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

 

16.641 ledige i Nordjylland i februar 2010

  • Send to a friend
  • Print Page

Ledigheden stiger mindst i Nordjylland men ledighedsprocenten er stadig den højeste

Ledigheden i Nordjylland steg med 5.853 fuldtidsledige fra februar 2009 til februar 2010. Det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik. Det er en stigning på 54,3%. Ledigheden i Nordjylland er igen steget mindre end i hele landet, hvor ledigheden blev forøget med 62,7% til i alt 128.388 fuldtidsledige.

Hvis antallet af ledige korrigeres for sæsonudsving, svarer det i Nordjylland til 14.500 ledige i februar 2010, en stigning på 100 siden januar 2010.

Højeste ledighed i Nordjylland
Ledighedsprocenten for forsikrede ledige er i Nordjylland på 6,9%. Der har dog været et lille fald i ledighedsprocenten i forhold til januar 2010, hvor den var på 7,0%. Nordjylland har stadigvæk den kedelige position som landsdelen med den højeste ledighed. Ledighedsprocenten for forsikrede i hele landet er på 5,5%.

Udviklingen i de nordjyske kommuner viser, at ledigheden fra februar 2009 til februar 2010 er steget mest i Frederikshavn, med 75,1%, en stigning på 883 personer, og i Rebild med 75%. Her er der blevet 375 flere ledige på et år. Ledigheden er steget mindst på Læsø, nemlig 10,1%, en stigning på 9 personer. Vesthimmerland har haft den næstlaveste stigning, nemlig 42,2%.

Mændene har stadig den højeste ledighed
Det er fortsat mændene, der rammes hårdest af ledighedsstigningen. 4.558 flere mænd er ledige i februar 2010 sammenlignet med 2009, mens der er 1.297 flere ledige kvinder. Mænd og kvinders ledighedsprocent ligger på henholdsvis 9,2 og 4,4.

Ledigheden er steget mindst for de helt unge
Både blandt mænd og kvinder har de helt unge fortsat den mindste stigning i ledigheden. De unge mænd og kvinder under 30 år har dog stadig de højeste ledighedsprocenter.

Stigning i alle a-kasser
Ledigheden er steget i samtlige a-kasser. Stigningen har været størst i Træ-Industri-Byg. 3F har haft den næststørste stigning målt i procent, men i absolutte tal rammer ledigheden hårdest i 3F, hvor der er 1.957 flere ledige i februar 2010 end i 2009. Også byggefagene og metalarbejderne har haft en stigning, der ligger langt over gennemsnittet. 

Se de nordjyske ledighedstal for februar 2010 med tabeller og illustrationer i pdf! 

Nærmere oplysninger

  • Fuldmægtig Bente Mjelva
    tlf.: 7222 3614
  • Direktør Karsten Simensen
    tlf: 7222 3601 eller mobil 7222 3602 
 

Yderligere oplysning:

Fuldmægtig Bente Mjelva
tlf.: 7222 3614

Regionsdirektør Karsten Simensen
tlf: 7222 3601 / 7222 3602 

 

Se de nordjyske ledighedstal for februar 2010 med tabeller og illustrationer i pdf!  

Beskæftigelsesregion Nordjylland