Accept af cookies fra ams.dk

Ams.dk benytter cookies til flere formål - fx. til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

 

Nordjysk ledighed faldet for 14. måned i træk

  • Send to a friend
  • Print Page

Nordjysk ledighed faldet for 14. måned i træk

17.122 fuldtidsledige i Nordjylland i december 2011
- et fald på 790 på et år

Den nordjyske ledighed er faldet for 14. måned i træk. På landsplan har ledigheden været faldende i 11 måneder i træk.

Faldet i antal fuldtidsledige (inkl. aktiverede) på de 790 fra december 2010 til december 2011 svarer til et fald på 4,4% på et år.

Alle regioner – bortset fra Syddanmark med uændret ledighed - har et fald fra december 2010 til december 2011. Nordjylland og Midtjylland har de største fald i ledigheden på hhv. 4,4% og 4,9%. På landsplan faldt ledigheden med 2,4%.

Hvis antallet af fuldtidsledige korrigeres for sæsonudsving, var der 17.289 ledige i december 2011 i Nordjylland. Det er et fald på 227 i forhold til november 2011. På landsplan var der 160.504 ledige sæsonkorrigeret i december, og det er et fald på 1.145 personer i forhold til november 2011.

Færre ledige mænd og flere ledige kvinder
I mere end et år har denne tendens været tydelig. Mændenes ledighed faldt med 13,4%, mens kvindernes ledighed steg med 8,6%. Alle aldersgrupper af mænd, har haft en faldende bruttoledighed fra december 2010 til december 2011. Omvendt er kvindernes ledighed steget for alle aldersgrupper i samme periode.

Ledigheden falder i de fleste kommuner
Mariagerfjord, Thisted og Aalborg kommuner har haft de største fald i ledigheden. Hjørring og Vesthimmerland har haft en lille stigning i ledigheden.

3F og Metal har de største fald i ledigheden
Ledigheden er faldet med 766 fuldtidsledige i 3F (inkl. TIB) i december 2011 sammenlignet med december 2010. Metalarbejderne har det næststør-ste fald med 295 fuldtidsledige. Der har bl.a. været stigende ledighed i FOA med 174, i Kristelig a-kasse med 128, hos lærerne med 102 og i Danske Sundhedsorganisationer med 84.

”Tallene viser, at det begynder at gå bedre inden for industri og byggeri. Det har en positiv indflydelse på bl.a. ingeniører, teknikere, elektrikere, metalarbejdere og byggefagene generelt. Det er tegn på, at der er ved at komme gang i hjulene igen,” udtaler Karsten Simensen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Nordjylland.

Nærmere oplysninger

Fuldmægtig Lars Pilgaard
tlf: 7222 3621

Regionsdirektør Karsten Simensen
Tlf. 72223601 / 7222 3602

 

 

Download:

De  nordjyske ledighedstal for december 2011 med tabeller og illustrationer i pdf!     

Beskæftigelsesregion Nordjylland

Nærmere oplysninger 
Fuldmægtig Lars Pilgaard
tlf: 7222 3621

Direktør Karsten Simensen
tlf: 7222 3602