Ams.dk benytter cookies til flere formål - fx. til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.
Antal fuldtidsledige (inkl. aktiverede) faldt med 571 personer fra august 2010 til august 2011. Det svarer til et fald på 3,8% på et år. Kun Nordjylland og Midtjylland har faldende ledighed. Nordjylland er nummer et med et fald på 3,8% mens ledigheden faldt med 1,6% i Midtjylland. Ledigheden har været svagt stigende i de andre regioner. Hvis antallet af ledige (inkl. de aktiverede) korrigeres for sæsonudsving var der 17.643 ledige i august i Nordjylland. Det er et fald på 80 i forhold til juli 2011. På landsplan var der 165.233 ledige sæsonkorrigeret i august, og det er en stigning på 1.081 siden juli 2011. Færre ledige mænd og flere ledige kvinder Mændenes ledighed faldt med 13,4%, mens kvindernes ledighed steg med 9,4%. Det er alle aldersgrupper af mænd, der oplever faldende bruttoledighed fra august 2010 til august 2011. Mændenes ledighed har været faldende siden oktober 2010. Kvindernes ledighed er steget for alle aldersgrupper i samme periode. Kvindernes ledighed har været stigende siden marts 2009. Ledigheden falder i de fleste kommuner Frederikshavn og Mariagerfjord kommuner har haft de største fald i ledigheden blandt de 8 kommuner med denne udvikling. Aalborg, Jammerbugt og Læsø har haft en lille stigning i ledigheden. 3F har det største fald i ledigheden Ledigheden er faldet med 603 fuldtidsledige i 3F (inkl. TIB) i august 2011 sammenlignet med august 2010. Metalarbejderne har det næststørste fald med 292 fuldtidsledige, og NNF har et fald på 89 ledige. Der har været stigende ledighed i Kristelig a-kasse med 137, i FOA med 120 og i Akademikernes a-kasse med 114. ”Nordjylland har igen præsteret et flot resultat med at bringe ledigheden ned. Vi ligger nu på niveau med landsgennemsnittet, og vi ligger eksempelvis mærkbart under Region Hovedstaden. Jobcentre og a-kasser fortjener ros for en god indsats med at bringe ledigheden ned”, udtaler Karsten Simensen regionsdirektør for Beskæftigelsesregion Nordjylland. Nærmere oplysninger:
Fuldmægtig Lars Pilgaard tlf: 7222 3621
Regionsdirektør Karsten Simensen tlf: 7222 3601 eller 7222 3602NB! Bemærk, at opgørelserne viser bruttoledige, det vil sige både de ledige og de aktiverede.
- Se de nordjyske ledighedstal for august 2011 med tabeller og illustrationer i pdf!
Fuldmægtig Lars Pilgaard tlf.: 7222 3621
Regionsdirektør Karsten Simensentlf: 7222 3601 / 7222 3602