Accept af cookies fra ams.dk

Ams.dk benytter cookies til flere formål - fx. til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

 

Beskæftigelsen i Nordjylland

  • Send to a friend
  • Print Page

De regionale beskæftigelsestal udarbejdes og kommenteres på grundlag af materiale fra Danmarks Statistik. Tallene offentliggøres fra Danmarks Statistik en gang årligt.

Beskæftigelsestal januar 2010

Danmarks Statistik har den 10. august 2011 offentliggjort beskæftigelsestallene (RAS) pr. 1. januar 2010. Tallene viser, at hele landet har tabt godt 110.000 arbejdspladser og Nordjylland godt 13.000. I procent er tilbagegangen i Nordjylland større end i hele landet. Der er tale om personer med arbejdssted i kommunen/regionen.

Der vil i den kommende tid komme mere detaljerede oplysninger om udviklingen i beskæftigelsen i Nordjylland. Det vil ske i opgørelserne på www.brnordjylland under Viden om arbejdsmarkedet, Tal om Nordjylland, hvor det pt er 2009 tallene der ligger til grund. 

Tidligere opgørelser:

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2008:

4.362 flere beskæftigede i Nordjylland i løbet af 2007

2007 var et godt år for beskæftigelsen i Nordjylland, og antallet af beskæftigede var det højeste i over 10 år i januar 2008, viser nye beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik.

Fra januar 2007 til januar 2008 voksede antallet af beskæftigede i Nordjylland med 4.362 personer, og det svarer til en vækst på 1,5%. Beskæftigelsen har været stigende i perioden fra 2005 til 2008, men 2009 forventes at byde på et fald i beskæftigelsen.

Udviklingen i beskæftigelsen i løbet af 2007 dækker over en vækst på 7.798 flere beskæftigede inden for en række brancher i vækst, og et samlet fald på 3.436 inden for brancher med faldende beskæftigelse.

Der var fremgang i beskæftigelsen fra 2007 til 2008 i alle de nordjyske kommuner, undtagen på Læsø hvor beskæftigelsen faldt med 28 personer. Fremgangen var størst i Aalborg med 1.426 flere beskæftigede. Derefter kommer Frederikshavn med 756 flere beskæftigede og Hjørring med 575 flere beskæftigede

Beskæftigelsesregion Nordjylland forventer, at beskæftigelsen også er steget gennem 2008, men at den vil falde i 2009, pga. afmatningen i de internationale konjunkturer.

 

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2007

Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland fra 1. januar 2006 til 1. januar 2007.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, offentliggjort medio marts 2008. Opgørelsen handler om alle beskæftigede på 15 år og derover med arbejdssted i regionen.

Væksten i antallet af arbejdspladser i Nordjylland er på 2,5%. Det er på niveau med ud-viklingen på landsplan. Region Midtjylland er klart regionen med den største procentvise vækst i beskæftigelsen.

Alle de nordjyske kommuner – med undtagelse af Læsø – har haft en vækst, og højde-springerne er Brønderslev, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg.

På brancheniveau er det værd at bemærke, at jern- og metalindustrien har skabt mere end 1.500 nye arbejdspladser på et år. Bygge- og anlægssektoren og forretningsservice bidrager også kraftigt til væksten

Ifbm ovenstående notat bringes kun nogle overordnede tabeller. Mere detaljerede statistikker -f.eks. om beskæftigelsens fordeling på jobcentre, alder, køn m.v. - findes herunder:

For nærmere oplysninger om notat om nordjysk beskæftigelse 1. januar 2007:

Fuldmægtig Kurt Nielsen, 72223604, kni@ams.dk 

 

Arkiv over Beskæftigelsestal

Se opgørelsen over Beskæftigelsen i hele Nordjylland og i de enkelte nordjyske kommuner - for alle aldersgrupper - pr. 1. januar 2006 (12. april 2007):

NB! Selvom den nye kommunestruktur først trådte i kraft den 1. januar 2007 dækker ovenstående beskæftigelsestal for 2006 alligevel det nye Nordjylland. Tallene bygger på de opgørelser, som Danmarks Statistik har for de gamle kommuner. Danmarks Statistik offentliggør beskæftigelsestal én gang årligt.

Der er en forskel i antal beskæftigede med arbejdssted i Nordjylland opgjort ud fra ”de gamle” kommuner og antal beskæftigede opgjort ud fra den nye region i 2006. Ud fra ”de gamle” kommuner er den samlede beskæftigelse i Nordjylland 281.057, og opgjort ud fra den nye region er tallet 280.101. Forskellen opstår, fordi de nye kommuner Vesthimmerland, Mariagerfjord og Rebild er blevet delt i forbindelse med kommunesammenlægningerne. 

 

Arkiv over tidligere beskæftigelsesopgørelser: