Beskæftigelsesregion Nordjylland har i samarbejde med Morsø, Hjørring og Aalborg kommuner bedt mploy om en analyse af brugen af og effekterne af revalidering i beskæftigelsesindsatsen i Nordjylland.
I undersøgelsen gives blandt andet svar på:
- Hvordan udvikler omfanget af revalideringsindsatsen sig i jobcentrene?
- Hvilken baggrund har borgerne, der modtager revalidering?
- Hvor mange af revalidenderne kommer i job?
- Hvad er effekterne af hhv. virksomheds- og uddannelsesrevalidering?
- Hvilket udbytte får borgerne af revalideringen?
- Hvilke brancher får revalidenderne job indenfor.
Analysen viser, at mange revalidender kommer i arbejde – enten i ordinære job eller fleksjob. Der er høje jobeffekter af revalideringsindsatsen, når det tages i betragtning, at der er tale om personer med nedsat arbejdsevne. Omvendt indebærer revalideringen ofte en stor investering i de pågælden-de personer, som deltager i lange uddannelses- eller virksomhedsrevalideringer - gennemsnitligt i 1 år og 6 måneder.
En del revalidender finder job udenfor det brancheområde, som deres revalidering sigtede på. Det kan pege på, at nogle af revalidenderne er blevet jobklare og har valgt at tage et job inden for et område, hvor der var ledige stillinger – måske i håb om en snarlig jobåbning indenfor det område, som der er revalideret til. Samtidig er der risiko for, at nogle revalidender ikke kommer til at anven-de den opnåede opkvalificering og derfor ikke får det fulde udbytte af revalideringen.
Det kan konkluderes, at der trods de gode effekter har været en faldende brug af ordningen over en årrække i Nordjylland. Samtidig kan det konkluderes, at kommunerne bruger revalideringsordningen forskelligt. Der er stor forskel på, hvor meget ordningen anvendes og hvilke formål ordningen bruges til i de enkelte kommuner. Sidstnævnte udmønter sig bl.a. i, at nogle kommuner får mange revalidender i fleksjob, mens andre får mange revalidender i ordinære job.
Det kan også konkluderes, at revalideringsordningen anvendes til en snæver målgruppe. Det illustreres af, at revalideringen især tilbydes til sygedagpengemodtagere, kvinder, offentlige ansatte og personer med fysiske begrænsninger i arbejdsevnen.
På baggrund af analysens resultater og konklusioner kan der peges på et behov for at drøfte og fast-lægge en politisk/strategisk brug af ordningen i de enkelte kommuner, så brugen af revalidering målrettes yderligere. Det aktualiseres af, at revalideringen kan ses som en del af den forebyggende indsats i forhold til at begrænse antallet af personer, der tilkendes permanente forsørgelsesydelser.
Hovedresultaterne i analysen viser:
- At kommunernes brug af revalidering er støt faldende, og antallet af personer i revalidering er ved udgangen af 2010 historisk lavt. Udviklingen gør sig gældende i hele landet og også i Nordjylland som helhed. Udviklingen er dog ganske forskellig i de nordjyske kommuner.
- At revalidering primært tilbydes til sygedagpengemodtagere. Kun en mindre del af revalidenderne kommer fra kontanthjælp eller selvforsørgelse. Den snævre målretning af ordningen går på tværs af de nordjyske kommuner.
- At revalidering især tilbydes til kvinder, 30-49-årige og etniske danskere. Det er måske ikke overraskende, at der er flere kvindelige revalidender, da der også er flere kvinder end mænd, som modtager sygedagpenge, kontanthjælp/starthjælp og ledighedsydelse. Dog adskiller revali-denderne sig ved, at andelen af kvinder er endnu større her end ved de øvrige forsørgelsestyper. Opdelt på aldersgrupper udgør de 30-49 årige en større andel end de øvrige aldersgrupper. Der er generelt tale om, at kun ganske få personer af anden herkomst deltager i revalidering.
- At revalidering især tilbydes til personer med fysiske begrænsninger. De fleste revalidender i de tre medvirkende kommuner har en nedsat arbejdsevne i form af fysiske begrænsninger. Det gæl-der især for personer i uddannelsesrevalidering. Selv om revalideringsordningen også retter sig mod personer med psykiske og sociale begrænsninger, er disse underrepræsenteret i uddannelsesrevalideringen. Det er ikke tilfældet i virksomhedsrevalideringen.
- At de fleste revalidender kommer fra den offentlige sektor. Det kan bl.a. hænge sammen med, at den offentlige sektor er leverandør af de fleste lange sygedagpengeforløb i regionen.
- At de nordjyske kommuner bruger revalidering forskelligt. Det afspejles bl.a. af, at Hjørring primært anvender uddannelsesrevalidering, mens Morsø hovedsageligt anvender virksomhedsrevalidering. I Aalborg anvendes både uddannelses- og virksomhedsrevalidering. Desuden er der forskelle i de tre kommuners vægtning af formålene med revalideringstilbuddene.
- At hver tredje kommer i job efter revalidering i Nordjylland, her kommer hver anden i job efter gennemført uddannelsesrevalidering, mens hver tredje kommer i job (eller fleksjob) efter gen-nemført virksomhedsrevalidering. Jobeffekterne af revalidering er konjunkturafhængige og har været faldende siden 2. kvartal 2008. I den aktuelle situation munder ca. hver tredje af de afsluttede revalideringsforløb i Nordjylland ud i et ordinært job eller et fleksjob. Jobeffekterne er meget forskellige i de nordjyske kommuner.
- At ikke alle finder job inden for revalideringsområdet. De fleste revalidender, som kommer i beskæftigelse, finder deres job inden for revalideringsområdet. Det gælder både virksomheds- og uddannelsesrevalidenderne. Alligevel er der en betydelig gruppe, som efter revalideringen finder job inden for andre fagområder, end deres revalidering sigtede på.
- At revalidering giver andre gevinster end job i form af øgede faglige og personlige kvalifikationer samt større tro på en fremtid på arbejdsmarkedet og et styrket jobperspektiv.
- At mange er afklarede om indhold og krav i revalideringen - færre er afklarede om deres jobmu-ligheder. Hovedparten af revalidenderne føler sig afklaret om indhold i revalidering og kravene til deres indsats inden opstarten på deres forløb. Derimod vurderer flertallet, at de ikke var tilstrækkeligt afklarede om deres fremtidige jobmuligheder.
- At en del efterlyser hjælp til jobsøgning ved revalideringens afslutning. Mindre end hver femte af uddannelsesrevalidenderne vurderer, at de har fået tilstrækkelig hjælp og støtte til jobsøgning hen mod forløbets afslutning. Vurderingen er lidt mere positiv hos virksomhedsrevalidenderne, hvor omkring 30 pct. svarer, at de har fået tilstrækkelig hjælp og støtte til jobsøgning.
Analysen adskiller sig fra de fleste andre analyser af revalideringsordningen ved at opgøre anvendelse og effekter af revalidering på hhv. virksomheds- og uddannelsesrevalidering i Morsø, Hjørring og Aalborg Kommuner.
Analysen er baseret på kvantitative data. Der er gennemført effektmålinger ved hjælp af registerdata. Desu-den er der gennemført målinger af revalidendernes udbytte af indsatsen ved hjælp af telefoninterview.
Hele analysen kan læses her!