25. maj 2011- Analyse af langtidsledigheden i Nordjylland sætter spot på udvikling og aktuelle tendenser i langtidsledigheden
-
Nordjyderne har været langtidsledige i over 4.200 år.
Hvis den bedrift skulle klares af én nordjyde, skulle han starte som ledig i den yngre stenalder. Stenaldermanden fik dog hjælp af 5.277 andre nordjyder i marts måned, så de kunne tilsammen klare den lange ledighed inden for et år.
-
For blot to år siden var nordjyderne ”kun” langtidsledige i 1.200 år
Dengang var der knap 1.500 langtidsledige nordjyder.
-
Langtidsledigheden falder om 3 måneder
Det forudsætter at tendensen fra de seneste 9 måneder fortsætter.
-
Antallet af langtidsledige er ti-doblet i metal og er næsten fire-doblet i 3F siden 2009
Samlet set er der blevet 3½ gange så mange langtidsledige siden 2009
-
Næsten to ud af tre langtidsledige er mænd
-
Fem gange så mange langtidsledige mænd og dobbelt så mange kvinder siden 2009
-
Fire gange så mange langtidsledige dagpengemodtagere og dobbelt så mange kontanthjælpsmodtagere siden 2009.
-
Nordjylland har den laveste langtidsledighed på landsplan i forhold til den samlede ledighed.
I gennemsnit var 28,9% af de ledige på landsplan langtidsledige. I Nordjylland var tallet 26,4%. Midtjylland var nummer to med 28,6% langtidsledige. Syddanmark og Hovedstaden-Sjælland var hhv. nummer tre og fire med hhv. 28,9% langtidsledige og 29,8%.
Beskæftigelsesregion Nordjylland har nu udarbejdet en samlet analyse for Nordjylland og separate analyser for de nordjyske kommuner - alle analyserne kan downloades i højrespalten her på siden.
Overblik og udgangspunkt for at angribe udfordringerne
”I sammenhæng med vores kvalitative viden om hvordan de langtidsledige kommer tilbage i job, og om hvordan man kan spotte de langtidsledige tidligt i deres ledighed, har vi her et godt udgangspunkt for både det overordnede overblik og status og mere konkrete anbefalinger til hvordan jobcentrene kan gribe udfordringen med de langtidsledige an”, udtaler Karsten Simensen, direktør for Beskæftigelsesregion Nordjylland.
Også fokus på indsatsen ifht nordjysk langtidsledighed
Udover de helt nye kvantitative analyser af langtidsledigheden har Beskæftigelsesregionen i maj måned offentliggjort en kvalitativ analyse om langtidsledigheden i tre udvalgte jobcentre.
Analysen viser bl.a., at personer med risiko for langtidsledige kan spottes, mens de er nyledige, og at en tidlig målrettet indsats er vigtig for at få denne målgruppe i job.
Find den kvalitative vinkel på tidsledigheden her!
Nærmere oplysninger:
Lars Pilgaard, fuldmægtig,
Tlf: 7222 3621 - lpi@ams.dk