Ams.dk benytter cookies til flere formål - fx. til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.
De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene skal hvert år udarbejde en Resultatrevision, der viser resultater og effekter af den samlede indsats i jobcentret samt indsatsen fordelt på stat og kommune.
De nordjyske jobcentre har nu udarbejdet resultatrevisioner, og de har alle fremsendt dem til det Regionale Beskæftigelsesråd med LBR’s bemærkninger. Jobbcentrene er forpligtet til hvert år at offentliggøre resultatrevisionerne.
Se nedenstående links til de offentliggjorte nordjyske resultatrevisioner for 2009 (lagt på web 16. august 2010):
Resultatrevision – et styringsredskab i beskæftigelsesindsatsen
Med strukturreformen blev der indført nye styringsredskaber i beskæftigelsesindsatsen. Et af de redskaber er Resultatrevisionen. Formålet med Resultatrevisionen er at understøtte indsatsen i jobcentrene. Den skal give stat og kommune overblik over resultater og effekter af jobcentrenes indsats, og kan bruges som udgangspunkt for jobcentrenes planlægning og budgettering af det kommende års beskæftigelsesindsats i Beskæftigelsesplanen. Resultatrevisionen skal desuden sikre arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen en mulighed for at følge med i beskæftigelsesindsatsen for derved at styrke fokus på beskæftigelsesområdet. Resultatrevisionen giver endvidere alle parter med interesse for beskæftigelsesområdet et fælles udgangspunkt for dialog om den lokale beskæftigelsesindsats.
Arkiv
Nordjyske resultatrevisioner for 2008
Se også samlet oversigt over de lokale beskæftigelsesråds kommentarer til resultatrevisionerne
Gitte Rønde - 7222 3617