I Hedensted kommer de langtidsledige hurtigere videre i job end i mange andre kommuner. Vi har besøgt akut-beredskabet i jobcentret.
Chris Naughton har en engelsk uddannelse som elektriker, og takket være en smidig hjælp fra jobcentret fik han dansk svendebrev. Nu er han i virksomhedspraktik hos El Team Vest med begrundet håb om fast arbejde.
Christina Henriksen er personlig jobformidler for de langtidsledige i Ikast-Brande Kommune. Ikke verdens nemmeste job, men med akutpakkernes ekstra midler og nye uddannelsesmuligheder ser hun lys forude.
Deadline hed 20. januar for Jette Borresen, så var det slut med dagpengene. Men takket være en målrettet kurs og et relevant løntilskudsjob fik hun fast arbejde som kontorassistent på Aarhus Universitetshospital.
Michael Dalsti er cand. merc. i international markedsføring og er tidligere marketingschef. Efter en længere periode som ledig var der bud efter hans evner hos et stort ejendomsmæglerfirma.
Beskæftigelsesregionen har udgivet nye inspirationskataloger, der bl.a. handler om tilrettelæggelse af indsats og organisering. Og så er det 16. maj den årlige beskæftigelseskonference afholdes - denne gang i Aarhus.
I Hedensted kommer de langtidsledige hurtigere videre i job end i mange andre kommuner. Vi har besøgt akut-beredskabet i jobcentret.
Tore Sand har været konsulent på Jobcenter Hedensted siden 2009. Tidligere har han blandt andet arbejdet med rekruttering i private virksomheder.
”Jeg arbejdede på den anden side af bordet og ansatte folk. Meget af den erfaring og viden trækker jeg med mig over i dette job,” siger han.
På opslagstavlen på hans lille kontor på Jobcentret i Hedensted lyser en stribe gode råd om jobansøgning op. Ved siden af hænger en kæmpe smiley med opadvendte mundvige. På bordet står en blå værktøjskasse. Den kunne være hentet direkte fra en håndværkerbil. Tore Sand åbner den. Han fisker en samling aflange skilte op. ”Virksomhedspraktik”, Løntilskudsjob”, ”Jobrotation” og ”Uddannelse” står der på nogle af dem. Nede i kassen ligger også andre gode sager – for eksempel lakridsbolsjer. Og nej, det er ikke hold-kæft-bolsjer. Derimod en mundsmag, så de ledige kan tygge lidt på de muligheder, der er på det aktuelle arbejdsmarked.
Vi skal motivere
”Vi er fire kolleger i jobberedskabet, men vi arbejder ikke udelukkende med akutindsatsen,” fortæller Tore Sand.
Han arbejder selv med gruppen af ledige dagpengemodtagere over 30 år – både langtidsledige og borgere, der lige er blevet ledige. Da vi besøger ham, har han netop haft et introduktionsmøde med 23 nyledige.
”Folk har en vis energi, når de kommer ind og lige er blevet ledige. Vi vil gerne have fat på den energi, når den er der. Det er det, der bringer folk videre,” siger han.
”Det handler i høj grad om hjælp til selvhjælp. Vi skal motivere folk. Jeg siger til de nyledige: Vi har ingen arbejdsledige i Hedensted. Så kigger de mistroisk på mig. Og jeg fortsætter: Vi har arbejdssøgende. Man kan sige, at vi beder folk om at acceptere, at det job, de har nu, er at være arbejdssøgende,” siger Tore Sand.
Kontakten til virksomhederne
”Jobcentret har en rigtig god kontakt til virksomhederne i området. I dagligdagen betyder det, at kommer der et tip med et job eller en jobåbning, går den ind til os i vores jobberedskab, så vi kan se, om vi har et match til jobbet.”
”Effekten af at bruge virksomhedsrettede aktiviteter er markant højere i Hedensted end i resten af landet. Der er en god dynamik i det lokale erhvervsliv. Men det er også vigtigt at understrege, at det kun er fem til seks procent af de ledige, der får arbejde i Hedensted-virksomheder,( der er bosiddende i kommunen.) Så vi siger til de ledige: Der skal være en fornuftig mobilitet. I skal konkurrere om job i Vejle, Skanderborg, Kolding, Horsens og så videre,” forklarer han.
Akut-ledige i job
I Hedensted er der i skrivende stund 272 ledige, der er omfattet af akutpakkerne. Heraf har 74 indtil videre sagt ja tak til en personlig jobformidler.
Tore Sand har erfaret, at de ledige, der har sagt ja til en personlig jobformidler, er meget motiverede for at finde en udvej, inden dagpengene stopper.
Ifølge Jobcenter Hedensted ser tallene således ud i Hedensted for de 272 dagpengemodtagere (januar 2012):
- 60 er i ordinært arbejde
- 6 er i ordinær uddannelse
- 7 er på barsel
- 4 er på efterløn eller i seniorjob
- 9 er flyttet
- 3 har fået ny dagpengeret
- 8 er i jobrotation
”Vi ved desuden, at 10 til 15 vil komme i seniorjob de kommende måneder, og en del har tilkendegivet, at de går på efterløn inden for de kommende måneder. Dertil kommer, at 16 borgere, der er i løntilskud eller andre virksomhedsrettede aktiviteter, har en aftale om job efterfølgende,” siger Tore Sand.
[FAKTA]
Best Practice i indsatsen for langtidsledige
Inspirationskatalog udgivet af Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence & Viden på initiativ fra Beskæftigelsesregion Midtjylland.
Her fremgår det, at Hedensted Kommune har færre langtidsledige forsikrede end andre kommuner, og at de langtidsledige forsikrede hurtigere kommer videre i beskæftigelseJobkonsulenterne besøger virksomhederne og fortæller om mulighederne for tilskud til opkvalificering, virksomhedspraktik, jobrotationsordningen og så videre.
Find inspirationskataloget her
Til forsiden
Chris Naughton har en engelsk uddannelse som elektriker, og takket være en smidig hjælp fra jobcentret fik han dansk svendebrev. Nu er han i virksomhedspraktik hos El Team Vest med begrundet håb om fast arbejde.
Vi befinder os midt i Isbjerget på havnen i Aarhus. Det er her, det sner. Isbjerget er navnet på det eksklusive lejlighedskompleks, der er ved at rejse sig på havnen i Aarhus. En stor byggearbejdsplads lige nu med et mylder af travle håndværkere.
Chris Naughton er i gang med at sætte eltavler op i lejlighederne. Udsigten ud over vandet er formidabel, hvis han ellers havde tid til at nyde den. Han har travlt med dagens arbejdsopgaver, der til gengæld skaber udsigt til fast arbejde.
Fik ufaglært arbejde
Tre uger har Chris Naughton været i virksomhedspraktik hos firmaet El Team Vest. Han skal være i praktik i fire uger, og derefter bliver det afgjort, om der er et fast job til ham.
Den 52-årige brite er dansk gift, og familien har boet både i England og i Danmark. I 2006 besluttede de sig for at skabe en tilværelse i Danmark.
”Jeg er uddannet elektriker i England. Jeg forsøgte at få arbejde som elektriker dengang, men det lykkedes ikke. Det var før krisen, og jeg fandt til gengæld ufaglært arbejde forskellige steder,” fortæller Chris.
Dansk svendeprøve var adgangsbillet
Han blev ledig sidste år og kom til møde hos konsulent Tore Sand på Jobcenter Hedensted. Han anbefalede, at Chris fik en IKV – Individuel Kompetence Vurdering – for at blive afklaret på, hvordan han kunne bruge sin elektrikeruddannelse i jobsøgningen.
”Jeg tog op til Aarhus Tech, og de var meget professionelle. De kiggede mine papirer igennem og foreslog, at jeg tog det sidste hovedforløb af den danske elektrikeruddannelse. Så kunne jeg få en dansk svendeprøve.”
Og sådan blev det. Chris tog otte ugers kursus på Aarhus Tech, gik op til dansk svendeprøve, som han bestod med et ti-tal, 21. december sidste år. Derefter gik det stærkt. Chris sendte ansøgninger ud inklusive sit danske svendebrev, og han kom til to samtaler med det samme. En af dem hos El Team Vest.
Masser af erfaring
Chris Naughton nyder tydeligvis at arbejde med sit kerneområde.
”Jeg har næsten femten års erfaring og har lavet masser af kabelarbejde og så videre. Principperne i faget i England og her er det samme. Men udstyr og systemer er lidt anderledes her.”
”Jeg er meget glad for at være tilbage i mit fag og for nu at have et dansk svendebrev,” siger Chris Naughton.
Virksomheden El Team Vest, der har en afdeling i Horsens, beskæftiger i øjeblikket 10-12 medarbejdere på byggeriet på havnen i Aarhus.
Til forsiden
Christina Henriksen er personlig jobformidler for de langtidsledige i Ikast-Brande Kommune. Ikke verdens nemmeste job, men med akutpakkernes ekstra midler og nye uddannelsesmuligheder ser hun lys forude.
Her er lyst og højt til loftet. Indretningen er frisk og indbydende, og alt er funklende nyt. Vi er i Jobboxen på Ikast-Brande Jobcenter midt i rådhusbygningen i Ikast. Her skal de ledige føle sig velkomne, og ideen er at skabe et mere uformelt mødested, hvor de ledige kan dumpe ind og få en snak med jobkonsulent eller uddannelseskonsulent. Jobboxen, der åbnede i december 2012, arrangerer også møder, kurser og foredrag målrettet ledige.
Jobboxen i Ikast-Brande er et konkret forsøg på at skabe en ny indgang til jobcentret både for de ledige og for virksomhederne. Det sker midt i et kapløb med tiden for at hjælpe kommunens knap 450 langtidsledige, der risikerer at miste dagpengeretten.
Ligesom alle andre kommuner og jobcentre har Ikast-Brande kastet sig ind i kampen. Og helt fremme ved forreste post finder vi Christina Henriksen, der siden 1. november har været ansat som personlig jobformidler. Hun kan godt få øje på lyset på det midtjyske arbejdsmarked. Og dét er lige præcis budskabet, når hun dagligt taler med de mange ledige dagpengemodtagere.
Nærvær
”Jeg er jo en ekstra ressource i det her. Når jeg taler med de ledige, skal de vide, at jeg ikke er en myndighed. Jeg vil allerhelst være deres sparringspartner. Det første, jeg spørger dem om, er: Hvad kan jeg hjælpe dig med? Hvad kan vi hjælpe hinanden med, så du kan komme tilbage på arbejdsmarkedet?”, siger Christina Henriksen.
Vi sidder i et af de mindre mødelokaler knyttet til Jobboxen og har gennem store glasruder udsigt til det store rum, hvor der blandt andet hænger en række gode, gammeldags udprintede jobopslag på en stor søjle.
Det er der noget meget nærværende over. Og nærværende er også en god beskrivelse af Christina Henriksen. Hun kommer fra et arbejde i virksomheden Ramsdal, som tidligere var ”anden aktør” for kommunen. Christina kender faktisk flere af de ledige, hun nu holder møder med, og hun kan desuden trække meget på sine erfaringer fra sit tidligere job.
Det nye er…
Som interviewet med Christina skrider frem, bliver det mere og mere klart, at hendes væremåde må have betydning, når hun har en samtale med en ledig. Hun taler i et direkte og uformelt sprog, og engagementet er ikke til at tage fejl af.
”Jeg har tid til at lytte. Jeg bruger meget tid på at finde ud af, hvad jeg og den enkelte ledige kan og skal finde ud af. Og så har jeg nogle midler via akutpakken, jeg kan bruge af. Plus at der nu er kommet yderligere uddannelsesmuligheder (uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, red.). Jeg er jo i et bufferområde, hvor jeg kan sige til den ledige: Det, du ikke kunne for at halvt år siden, kan jeg måske hjælpe dig med nu,” forklarer Christina Henriksen.
Samtaler på stribe
Alle langtidsledige, der risikerer at miste dagpengeretten, har fået tilbudt en samtale med Christina Henriksen. 200 har indtil videre sagt ja tak. De 160 har Christina talt med før jul. Indtil videre er 21 ledige kommet i job – det vil sige helt almindelige job. Og Christina og de tre rekrutteringskonsulenter, hun arbejder sammen med i et team, knokler videre for at få endnu flere i arbejde.
”Den første tid med samtaler var meget komprimeret. Jeg talte nok med 50 om ugen i de første to til tre uger. Jeg havde sat en halv time af til hver. Men der var mange samtaler, der tog meget længere tid, fordi de ledige havde behov for det,” fortæller Christina.
”Jeg understreger, at jeg kommer med helt friske øjne og spørger, hvad han eller hun har med i bagagen og i den faglige værktøjskasse. Jeg har et skema, hvor jeg skriver alt ned. Hvad vil du gerne, hvad er dit ønskejob – og hvad vil du lave i mellemtiden, indtil du får dit ønskejob. Det er vigtigt at motivere folk, så de tror på, at det her godt kan lade sig gøre.”
Ud af tunnelen
Den nye bekendtgørelse, der giver mulighed for uddannelse til ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, er godt et redskab, mener Christina.
”Har man været ledig i lang tid, bliver man rigtig god til at se sine egne begrænsninger. Der er jo ikke nogen, der er kommet og har sagt: Du er skidegod. Når vi kommer lidt dybere ned i en samtale, kan en ledig godt sige til mig: Ja, det kunne måske være meget interessant for mig at tage et CNC-kursus. Nogen skal bruge lang tid på at blive motiverede. Andre ringer til mig dagen efter, de har været her, og siger: Jeg er fuldstændig klar til den uddannelse efter at have snakket med dig,” fortæller Christina.
”Når du er ledig, er du inde i en tunnel og kan have svært ved at se lyset forude. For mig handler det om at sige til den ledige: Det kan godt være, du føler, du er inde i den tunnel. Men lad os nu prøve at komme lidt tættere på lyset.”
Jobboxen Ikast-Brande: www.jobboxen.ikast-brande.dk
Se mere om den uddannelsesordningen
Til forsiden
Deadline hed 20. januar for Jette Borresen, så var det slut med dagpengene. Men takket være en målrettet kurs og et relevant løntilskudsjob fik hun fast arbejde som kontorassistent på Aarhus Universitetshospital.
Situationen var akut for 48-årige Jette Borresen fra Randers sidst på året i 2012. Ligesom mange andre ledige talte hun dagene. Hun ville miste retten til dagpenge 20. januar 2013, så derfor søgte hun med lys og lygte efter et job.
Især ét job var Jette Borresen meget opsat på. En ledig stilling som kontorassistent på Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Og bingo. Der havde været hundredvis af ansøgere til jobbet, men kun ganske få til samtale. Da Jette Borresen sad i bilen på vej hjem efter ansættelsessamtalen, ringede telefonen. Hun havde fået jobbet.
Hårdt pres
”Det var en dejlig julegave at få. Nu kan jeg begynde at se en fremtid - og begynde at leve igen. Fordi jeg ikke hele tiden har den byrde med ledighed og deadline for dagpengeretten at bære på. Det giver en ny frihed,” siger Jette Borresen, der havde første arbejdsdag på sit nye job 10. december sidste år.
Julegaverne blev lidt større i år hos Jette Borresen, hendes mand og deres to sønner på 13 og 18 år. Men det nye job gjorde det også klart, hvor meget Jettes ledighed havde påvirket familien.
”Det er rigtig godt, at jeg nu ikke skal tænke på akutjob, deadline, om jeg kan få kontanthjælp og så videre. Det var der hele tiden. Hele tiden. Både for mig og min mand. En lang og stresset periode. Nu, da jeg er kommet på den anden side af det, kan vi rigtig se, hvordan det har påvirket os. Også i forhold til vore børn. Når ens økonomi hænger så løst, kan du slet ikke holde ud at tænke på mere end dagen og vejen. Men det er også så indgroet og forankret, at det kan være svært at slippe. Og jeg kender jo mange, der stadig går ledige,” siger Jette Borresen.
Ledigheden forsvandt ikke
Jette Borresen er uddannet kontorassistent. Hun har arbejdet mange forskellige steder i private virksomheder.
”Jeg er blevet tvunget til at skifte arbejde flere gange, hvis en virksomhed flyttede, omlagde produktionen eller lignende. Men jeg har aldrig gået ledig ret længe. Så da jeg blev ledig i 2010, så jeg det ikke som et problem.”
Men denne gang var ledigheden ikke forbigående. Efter et halvt års ledighed påbegyndte Jette Borresen et månedlangt praktikforløb på Regionshospitalet i Randers. Det blev til mere, for det lykkedes Jette at skaffe sig et job som kontorassistent i løntilskud på akutmodtagelsen på Regionshospitalet. Det blev forlænget, så Jette var der til udgangen af 2011. Og så – ledighed igen i 2012.
Erfaring fra løntilskudsjob var et plus
Hun er ikke i tvivl om, at det løntilskudsjob var med til at berede vejen til det job, hun netop har fået.
”Det var derfor, jeg kom til samtale. Fordi jeg kender til sundhedsvæsenet indefra og har arbejdet med EPJ, Elektronisk Patientjournal. Desuden er jeg uddannet zoneterapeut, så jeg kender noget til latinske betegnelser og har et begreb om kroppens anatomi og fysiologi. Jeg er ikke blot en regnskabsnørd,” siger Jette med et smil.
Også et kursus i jobsøgning i 2012 viste sig at overraske positivt. Et kursus, Jette kom på via jobcentret, og som hun var ret skeptisk overfor.
”Jeg var egentlig lidt negativ, for jeg tænkte, at jeg da var klar til at tage et job. Det behøvede jeg da ikke gå på kursus for at lære. Men det var faktisk rigtig godt. Det hjalp mig med at afklare nogle ting om mig selv i forhold til jobsamtaler,” fortæller hun.
Lad være med at generalisere
Jette Borresen har også haft tanker om at gå i gang med uddannelsen som lægesekretær. Hun mener, det er meget vigtigt, at man som ledig holder sig i gang og sætter sig nogle mål for, hvad man vil.
”Jeg har været oppe hver dag kl. 6. Også i de perioder, hvor jeg ikke har haft et arbejde. Så jeg kan ikke genkende de der stereotyper og negative generaliserende holdninger til ledige. Der er altså mennesker, der godt kan beskæftige sig selv,” siger Jette Borresen, der har et par gode råd til de ledige og de virksomheder, der skal ansætte dem.
”Hvis du er ledig, så find ud af, hvad du gerne vil. Du kommer også nemmere igennem på jobcentret, hvis du selv har undersøgt tingene. Og du skal huske at skrive i din ansøgning, hvad du har foretaget dig i den periode, hvor du har gået ledig. Også frivilligt arbejde.
Det skal virksomhederne være åbne over for og kigge på. Det kan vise, at det er en person med initiativ,” siger Jette Borresen.
Til forsiden
Michael Dalsti er cand. merc. i international markedsføring og er tidligere marketingschef. Efter en længere periode som ledig var der bud efter hans evner hos et stort ejendomsmæglerfirma.
Siden september 2012 har Michael Dalsti været begravet i opgaver med forbrugerundersøgelse, kundeanalyse og markedskommunikation hos ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S i Randers. Et job, hvor han kan bruge sin uddannelse og mange års erfaring.
”Det er et udfordrende og spændende job, som er kommet på et meget vigtigt tidspunkt for mig,” siger 44-årige Michael Dalsti.
Krisen gjorde ondt
Han er uddannet cand. merc. i international markedsføring. Han har arbejdet på reklamebureauer og webbureauer, været markedskoordinator i virksomheden Expedit A/S og haft job som marketingschef i to nordjyske virksomheder inden for kontorforsyning. Men finanskrisen vendte op og ned på karrieren.
”Jeg har været ledig i cirka tre år. Da finanskrisen kom, blev marketingsafdelingen nedlagt, der hvor jeg var marketingschef. Jeg blev ledig på et tidspunkt, hvor der var fuldstændig dødt. Jeg har søgt mange job, og det har været op ad bakke,” fortæller Michael Dalsti.
En mulighed dukkede op
Via Jobcenter Randers blev Michael Dalsti opmærksom på, at ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S var interesseret i at ansætte en medarbejder med specialviden inden for markedsføring og marketing. Han kontaktede virksomheden og søgte jobbet.
Oprindeligt var det tænkt som et job inden for videnpilotordningen, hvor ledige højtuddannede får chancen for at komme ud i en privat virksomhed. Det endte dog med, at ejendomsfirmaet ansatte Michael Dalsti i et løntilskudsjob, der har kørt fra 17. september 2012 til 27. januar i år. Efterfølgende er ansættelsen foreløbig forlænget som ordinært job.
”Jobbet ligger helt klart inden for mit kerneområde. Jeg var da også meget åben over for muligheden, søgte stillingen og var til samtale herude. Vi aftalte det specifikke indhold for projektet, som blev udbygget en del i forhold til det oprindelige.”
Vigtige ordninger
Han håber naturligvis, at jobbet fører mere med sig på længere sigt. Med løntilskudsjobbet er han i gang, holder sine kompetencer ved lige og er inde på arbejdsmarkedet. Så videnpilot- og løntilskudsordningerne er vigtige, mener han.
”I det nuværende jobmarked og specielt med den ledighed, der er for folk med en marketingsbaggrund, er det altafgørende, at der findes denne slags ordninger. Især for folk, der er nyuddannede eller er blevet fyret på et uheldigt tidspunkt,” siger Michael Dalsti.
Positive toner fra firmaet
John Frandsen, indehaver af ejendomsmæglerfirmaet, mener, at en højtuddannet som Michael Dalsti tilfører virksomheden meget. Og det er ikke nødvendigvis sidste gang, John Frandsen A/S ansætter en ledig i en af de ordninger, der findes.
”Vi skal selvfølgelig være realister og sige: Hver gang, vi har en ny medarbejder inde, kræver det en oplæringsperiode. Men en virksomhed som vores kunne nok godt ansætte en eller to i kortere eller længere perioder,” siger John Frandsen og understreger, at en god snak med en jobkonsulent om mulighederne og om virksomhedens behov og tanker er første skridt.
John Frandsen begyndte ene mand med firmaet i 1995. I dag har virksomheden 20 boligbutikker, tre erhvervscentre, en landbrugsafdeling og omkring 75 medarbejdere. John Frandsen fortæller, at 2012 trods den fortsatte krise har været et betydeligt bedre år for hans virksomhed end 2011. Og han forventer, at den gode udvikling vil fortsætte i 2013.
Til forsiden
Inspiration og Værktøjer
Beskæftigelsesregionen har været involveret i flere jobcentres udviklingsprojekter. Fælles for projekterne er, at de i høj grad handler om hvordan tilrettelæggelse af indsatser kan gribes an.
I Lemvig handlede det om en strategitilpasning, der giver mere fokus på den virksomhedsvendte indsats.
I Struer var formålet at udvikle nye indsatser for udsatte målgrupper – særligt de unge – og samtidig udvikle progressionsmålinger og evalueringssystematikker.
I Hedensted, som er omtalt i dette nummer af Tendens, handler det om en effektiv indsats for at nedbringe langtidsledigheden.
Find inspiration her
Info folder om uddannelsesordningen
Beskæftigelsesregionen har udarbejdet en folder til ledige om uddannelsesordningen. Hent der her (pdf).
Beskæftigelseskonference 2013
Beskæftigelseskonference 2013 afholdes 16. maj i Scandinavian Congress Center i Aarhus.
Til forsiden