Det fremgår af Bekendtgørelsen § 63, at ansættelse med løntilskud kan finde sted i udlandet (på visse betingelser). Vores spørgsmål går så på en kommunal institution, som vil udstationere en medarbejder i Paris (borgeren har sidst haft Folkeregisteradresse i Y kommune), men flytter til Paris. Hvem skal betale refusionen (X Kommune udbetaler løn)

Kan I umiddelbart give os et svar på dette.

Det er den kommunale institution (altså X kommune som offentlig arbejdsgiver), som har ansat den ledige i løntilskud, hvorfor de udbetaler løn og sikrer opfyldelse af de betingelser, som fremgår af BAB § 63.

Hvis vi forstår jer korrekt, er aktiveringen oprindeligt godkendt og iværksat af Y Kommune, hvorfor det også er dem, som skal betale refusionen til X Kommune.

Det drejer sig om en person, der er i offentligt løntilskud i en anden kommune. Kommunen udbetaler løn og sender regning til os på løntilskuddet, for de fastsatte timer, som er 32 pr. uge. Derudover vil de have dækket 16 timer som den pgl. har fået udbetalt via udbetaling af 6 ferieuge. 

Lønmodtageren har fået udbetalting vedr. optjening i 2009 for 6 timer og optjening i 2010 for 10 timer.

Lønmodtageren er ophørt i jobbet 25.april 2010. 

Vi er ikke helt enige med dem i, at de kan få lønrefusion for de timer der vedr. udbetaling af 6 ferieuge, for vi mener ikke der kan udbetales for mere antal arbejdstimer indenfor den aftalte arbejdstid (som er 32 t. pr. uge) og som der er udbetalt løn for!! 

Styrelsen er enig i, at arbejdsgiverkommunen ikke kan få lønrefusion for timerne vedr. udbetaling af den 6. ferieuge.

Hvor finder man tilbudsblanket AB 201, når man som arbejdsgiver ønsker at tilbyde ansættelse af en ledig i løntilskud? 

Tilbudsblanketten AB 201 forefindes på www.jobnet.dk under menuen ”blanketter”.

Her finder man i øvrigt også bevillingsblanket AB 230, Anmodningsblanket om udbetaling AB 250, Erklæringsblanketter om arbejdsophør AB 420 og 421 samt Erklæringsblanket om arbejdsforhold for arbejdsgiver AB 62 A. 

Vi kan ikke skrive i blanketten og vi har opdateret Adobe Reader til 7,0. 

Normalt er det nok at opdatere Adobe Reader til 7,0 eller 7,09, men hvis man opdatere til 8,0 skulle det løse ovennævnte problem. 

Er det ikke muligt, at få to tilbudsblanketter i stedet for kun én (AB 201). En til offentligt løntilskud og en til privat løntilskud? 

Nej. Denne problemstilling har været drøftet rigtig mange gange og det er besluttet i afbureaukratiseringens ånd - og efter talrige henvendelser fra jobcentrene - at sammenlægge de 2 tidligere blanketter til en enkelt. 

Hvor finder man den blanket, hvor man som sagsbehandler kan rekvirere offentlige løntilskudspladser? 

Med kommunernes overtagelse af beskæftigelsesindsatsen har KL overtaget blanketområdet. Diverse nyheder på blanketområdet udmeldes via "blanketnyt", som man kan abonnere på. Du kan abonnere på BlanketNyt og få det tilsendte via mail. Det gør du ved at opgive; e-mailadresse, navn og kommune (eller institution/firma) på BlanketNyt@kl.dk

Man kan også bare gå ind på BlanketNyt.arkiv og se de ugentlige udmeldinger. Det gøres via www.kl.dk

Nej. Procedurerne er ændret pr dec. 2007, således at rekvireringsblanketten kun er obligatorisk ved rekvirering af nye pladser. 

Man kan dog stadig anvende rekvireringsblanketten i forbindelse med rekvirering af allerede oprettede løntilskudspladser, hvis behovet er der. Hermed bevarer man sanktionsmuligheden. 

I styrelsens orienteringsskrivelse af 30. marts 2007 om anvendelse af en alternativt tilbudt løntilskudsplads står, at ”hvis myndigheden ikke kan levere en aktiveringsplads med det ønskede indhold, men kan stille en anden løntilskudsplads til rådighed, skal jobcentret/AA anvende pladsen som myndigheden stiller til rådighed.
Det er i sidstnævnte sammenhæng vigtigt, at den tilbudte plads i størst mulig grad er relevant i forhold til den lediges beskæftigelsesmål”. Betyder det, at jobcenteret er tvunget til at anvende den alternativt tilbudte plads? 

Det skal forstås således, at det forventes at den offentlige arbejdsgiver så vidt muligt fremskaffer en plads, som er egnet og relevant i forhold til hurtigst muligt at få den ledige i ordinær beskæftigelse.

Jo. Man kan godt rekvirere løntilskudspladser hos en anden kommune inden for den kvote, den pågældende kommune har.

Jobcentret - eller Andre Aktører, der varetager indsatsen - har mulighed for at anmode kommunen, regionen eller et ministerområde om at stille en løntilskudsplads til rådighed indenfor den udmeldte løntilskudskvote.

Den offentlige arbejdsgiver er i den forbindelse forpligtet til - inden for kvoten og indenfor 24 arbejdsdage - at stille en løntilskudsplads til rådighed. Den offentlige arbejdsgiver skal i den forbindelse i videst muligt omfang sikre, at den tilbudte plads er relevant i forhold til den lediges beskæftigelsesmål.

Er den offentlige myndighed ikke i stand til at fremskaffe den først prioriterede løntilskudsplads, kan der dog tilbydes et alternativt løntilskudsjob. 

Hvis man som rekvirent oplever, at alternativt tilvejebragte løntilskudspladser ikke lever op til ovenstående, f.eks. fordi de konsekvent ligger udenfor de lediges beskæftigelsesmål eller der konsekvent henvises til allerede eksisterende irrelevante løntilskudspladser på jobnet, bør sagen drøftes med de ansvarlige i forvaltningen. 

Som region (sygehus) har vi fået et par henvendelser ang. løntilskudspladser til personer, der bor i kommuner uden for vores region. Er vi forpligtet til at stille pladser til rådighed for dem? 

Som udgangspunkt skal det gøres klart, at offentlige institutioner er lovgivningsmæssigt forpligtet til at stille offentlige løntilskudspladser til rådighed indenfor den kvote, som er udmeldt indenfor deres myndighedsområde (altså kommune, sygehusregion eller ministerområde). I modsat fald kan de sanktioneres!
Der er intet til hinder for, at f.eks. en kommune eller et ministerområde afsætter en pulje i deres budget til dækning af de udgifter, som de lokale institutioner har i forhold til løntilskudsansættelser. 

Faktisk er det en model som blandt andet flere kommuner enten har anvendt et stykke tid eller har planer om at anvende. Fordelene er åbenlyse, idet de enkelte lokale institutioner herved ikke belastes på de i forvejen stramme budgetter.

Herved giver man de enkelte lokale institutioner et oplagt incitament til at løntilskudsansætte.

Kan man ansætte personer i løntilskud i det offentlige/kommunale efter samme retningslinjer som på det private område, altså udenom kvoten.

Vi tænker det ikke som et ”normalt” offentlig/kommunalt løntilskud indenfor kvoten, hvor det stort set er udgiftsneutralt for institutionen, men en ansættelse efter samme regler som på det private område, hvor institutionen selv har nogle lønkroner at bidrage med.

Hvis vi forstår spørgsmålet rigtigt er svaret nej. Ansættes man i et offentligt/kommunalt løntilskud er det reglerne, som vedrører offentligt løntilskud, som er gældende. Dvs. at de vil tælle med som en del af den kommunale kvote, at det er merbeskæftigelseskrav mv. på det offentlige område, som vil være gældende og at den lediges løn vil være på niveau med hidtidig forsørgelse (dog mindst 82 pct. osv.) etc.

Det vil således være imod lovgivningens definition af, hvem der er offentlig og privat.

Man kunne i stedet gøre det, at den ledige blev ansat ordinært et givent antal timer ved siden af en løntilskudsansættelse.

Hvordan holder vi så styr på opfyldelse af kvoten, når pladserne i X Kommune også bruges af andre jobcentre?

X Kommune har en kvote på XX helårsløntilskudspladser. Det må vel være ansatte i X Kommune og ikke forløb igangsat af X Jobcenter (inkl. Andre kommuner).

Det er således, at kvoten for de enkelte kommuner opgøres ud fra rent faktisk ansatte i kommunen. I har altså ret mht. at det ikke handler om forløb igangsat af X Jobcenter.

Alle som ansættes i offentligt løntilskud i X  Kommunes institutioner - uanset hvem der har igangsat forløbet - tæller med i kvoteopgørelsen.  

Selve opgørelsen offentliggøres af Styrelsen på ams.dk under "regler og satser / offentlige løntilskudsjob / kvote kommuner" og kommer fra et særligt SAS-program, hvor vi trækker data fra.

Data offentliggøres fra 2011 pr. kvartal.

Så vidt jeg har forstået viser den opgørelse omkring kvoteopfyldelse som ligger på jeres hjemmeside (http://www.ams.dk/Regler-og-satser/Kvoter-for-offentlige-lontilskudsjob/Kvote-kommuner.aspx) de borgere som er ansat i X Kommune på offentligt løntilskud (udsøgt ud fra CVR og P nummer). Dvs. uagtet om det er kommunens borgere eller borgere bosat i andre kommuner.
Når man foretager en udsøgning på jobindsats.dk eksempelvis på a-dagpenge og vælger X Kommune - Ansættelse med løntilskud i kommune, hvor antal fuldtidsaktiverede er opgjort får man et tal for en given periode.
Er dette tal sammenligneligt med opgørelsen ovenfor?
Grunden til vi spørger er fordi vi har på fornemmelsen at opgørelsen vedr. kvote-opfyldelse konkret viser ansatte i X Kommune uagtet om det er X borgere eller fra andre kommuner (da der afgrænses på CVR og p-nummer), mens vi umiddelbart vil tro at jobindsats viser konkrete Odense borgere, der er aktiverede i et kommunalt løntilskud - altså uagtet om de faktisk er ansat i X Kommune eller en anden kommune, mens de personer som er ansat i X Kommune, men bosat i en anden kommune ikke er med i tallet for jobindsats.  

Kan I af- eller bekræfte dette?

Det er korrekt spottet med den beskrevne forskel på de 2 opgørelser.

I opgørelsen på ams.dk tages udgangspunkt i CVR + P-nr., idet det er den enkelte kommunes kvote, der skal forholdes til.

På jobindsats.dk tages der udgangspunkt i CPR-nr. (altså bosættelseskommunen).

Som følge heraf kan de 2 opgørelser ikke sammenholdes direkte.

Den udmeldte løntilskudskvote for ledige angiver, hvad man som offentlig myndighed er forpligtet til at levere af pladser, hvis behovet er der! Det betyder, at man som offentlig arbejdsgiver er forpligtet til at levere rekvirerede løntilskudspladser fra jobcentrene og andre aktører inden for kvoten.

Det kan tilføjes, at der er defineret en administrativ grænse på 90 pct. af kvoten, som betyder, at der ikke skal sanktioneres, hvis man som offentlig arbejdsgiver har nået dette niveau. Man har dog stadig en generel pligt til at levere op til de 100 pct. 

Nej, kvoten er ikke opfyldt, fordi der stilles pladser til rådighed. Kun ”aktive” pladser tæller, hvilket vil sige faktisk igangsatte forløb. Endvidere opgøres kvoten i helårspersoner, således at f.eks. 2 ansatte i et halvt år tæller som 1. 

Vores kommune har en løntilskudskvote på x og har pt. forbrugt 91 pct. Hvad sker der når vi "møder" kvoteloftet? 

1) betyder det vi skal skærer ned på antallet af løntilskudspladser i kommunalt regi?

Løntilskudskvoten er en overordnet ramme, som kommunen har pligt til at opfylde, såfremt der er behov for pladserne. Når man har opnået 90 pct. har man administrativt opfyldt sin kvote, hvilket betyder at man så ikke kan sanktioneres herefter. Man har dog stadig pligt til at stille 100 pct. af pladserne til rådighed.

Hvis man når op på de 100 pct. er kvoten altså opfyldt og man har ikke pligt til at stille yderligere pladser til rådighed, men der er intet til hinder for, at man opretter yderligere pladser. Man skal altså ikke skære ned på antallet af løntilskudspladser!

Kvoterne opgøres i helårspersoner, altså årsværk! I opgørelsen på styrelsens hjemmeside www.ams.dk kaldes det også bestand.

Formålet med kvoten er at sikre et tilstrækkeligt antal løntilskudspladser i aktiveringsindsatsen for ledige.

Hvilke procedurer anvendes ved sanktionering? 

Styrelsen har pr. 10. marts justeret de hidtidige sanktionsblanketter og tilknyttede vejledning, som følge af lovændringerne pr. 1. januar 2010.

Blanketterne AB 294 og AB 295, som anvendes af hhv. jobcentrene og Andre aktører samt tilknyttede vejledninger kan findes på www.ams.dk under ”regler og satser / offentlige løntilskudsjob”.  

Man kan ifølge BAB § 56 ikke ansættes med løntilskud i den virksomhed man senest har været ansat i.

Er der ikke noget med 12 mdr. her? Skal det ikke være 12 mdr. siden de har været ansat i virksomheden eller er det ligegyldigt, at der ikke er gået 12 måneder?

Der er ingen tidsgrænse på denne regel.

Så uanset om vi taler om 3 dage eller 3 år, så kan man ikke komme i løntilskud (eller i virksomhedspraktik § 49 stk. 3) der, hvor man senest har været ansat.  

Hvis man kan tale om en "undtagelse" er det i forhold til forlængelse af et løntilskudsjob, hvor man kan forlænges, således at man samlet er i løntilskud i op til 12 mdr.!

Vi har tidligere modtaget nedenstående svar fra styrelsen, og vi håber, I kan hjælpe os med lidt flere spørgsmål:

1. Der står i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 64. Det betragtes som nettoudvidelse, hvis personen, der ansættes i løntilskud, afløser en fastansat, der er på orlov efter lov om børnepasningsorlov (...). Vores spørgsmål er, om børnepasningsorlov skal tolkes som en forældet betegnelse for barselsorlov eller knytter det sig specifikt til den ordning om børnepasningsorlov, som nu er bortfaldet?
2. På jeres hjemmeside står der følgende: Kun ansatte (altså lønnede) medarbejderrepræsentanter kan underskrive arbejdsgivertilbud om ansættelse af løntilskud (AB201). Hvorvidt den ansatte repræsentant så vælger at drøfte tilbudsgivningen med sin faglige organisation kan vi ikke blande os i, men den den faglige organisation kan ikke underskrive. Hvad gør vi i det tilfælde, hvor vi har en enhed, hvor der ikke er en TR-tilknyttet. Fagforeningerne mener det så er hovedorganisationen som skal skrive under - jf. rammeaftalen. Vi mener det i et sådan tilfælde godt kunne være en medarbejderrepræsentant og ikke en faglig organisation i f.eks. Kbh. som intet kender til forholdene hernede.

Ad. 1. Bestemmelsen er udtømmende, dvs. det er kun de former for orlov, der direkte er nævnt i bestemmelsen, der kan medføre nettoudvidelse. Børnepasningsorlov kan ikke fortolkes som barselsorlov.

Ad 2. Lovgivningen indeholder ikke noget krav om at det skal være en tillidsrepræsentant, der indgår aftalen om at fravige P-nummerafgrænsningen. Hvis der i den pågældende afdeling ikke er en tillidsrepræsentant, skal der blot benyttes en anden repræsentant for de ansatte. Det skal være en repræsentant, der er ansat i den pågældende afdeling, dvs. en sådan repræsentant kan ikke erstattes af en faglig organisation.

Hvis vi ellers har forstået spørgsmålet korrekt, så kan man ikke anvende et ansættelsesstop i forhold til at afvise en rekvirering (AB 280) på et offentligt løntilskudsjob, hvis man ikke har opfyldt sin løntilskudskvote. 

Det er således, at merbeskæftigelseskravet til enhver tid skal vurderes ud fra det aktuelle budget og hvis man har ansat det antal medarbejdere dette budget tilsiger, er merbeskæftigelseskravet opfyldt. (Gælder kun offentlige)

Et jobcenter har spurgt Arbejdsmarkedsstyrelsen, om det såkaldte rimelighedskrav (også kaldet forholdstalskravet) ikke også gælder for løntilskudsansættelser etableret i henhold til § 23 c i integrationsloven.  

I § 23 c, stk. 3 i integrationsloven er der ikke henvist til § 62 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der handler om rimelighedskravet. 

Det er korrekt, at integrationslovens § 23 c om løntilskud ikke henviser til § 62 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Rimelighedskravet gælder således ikke for udlændinge omfattet af et integrationsprogram eller et introduktionsforløb.

Håber I kan hjælpe os med dagens spørgsmål J

Hvordan ser det ud med ansættelse af ledig i løntilskud i en frivillig forening?

Tænker, at det afhænger af deres tilskud fra staten:

• Regler ved + 50 pct. tilskud fra staten (at betragte som offentlig/selvejende institution?!)
• Regler ved mindre end 50 pct. tilskud fra staten (at betragte som privat virksomhed og dermed aflønnes efter overenskomst?!)

Udover at institutionen naturligvis skal overholde de almindelige merbeskæftigelses- og rimelighedskrav, så er det korrekt, at størrelsen på selve løntilskuddet og den lediges løn mv. afhænger af, hvorvidt der er tale om en privat eller offentlig arbejdsgiver. Her gælder de regler som I selv har skitseret med hhv. mindst 50 pct. af offentlige tilskud eller under. (Det offentlige tilskud behøver ikke nødvendigvis være fra staten, men kan også være fra kommunen, EU...) 

Altså - Modtager man mindst 50 pct. i offentlige tilskud er man i beskæftigelsespolitisk forstand at betragte som offentlig arbejdsgiver og berettiget til det store tilskud. Den ledige ansættes på gældende overenskomst, men med max. loft på timelønnen og reguleret timetal.

Modtager man under 50 pct. i offentlige tilskud er man at betragte som privat arbejdsgiver og kun berettiget til det lave løntilskud. Den ledige ansættes på helt almindelige overenskomstmæssige vilkår.

Bemærk, at opfyldelse af rimelighedskravet forudsætter, at der er mindst 1 ansat - eller 1 indehaver. (Dette kan i nogle frivillige foreninger være et problem) Hvis dette ikke er tilfældet, er rimelighedskravet ikke opfyldt og dermed kan man ikke ansættes i løntilskud/virksomhedspraktik.

Må vi godt lave virksomhedspraktik/løntilskud i foreninger, med hhv. over og under 50 pct. i offentlig støtte, som:

a) ikke har nogen ansatte eller

b) kun har frivilligt ”ansatte”

Det er således, at opfyldelse af rimelighedskravet forudsætter, at der er mindst 1 ansat - eller 1 indehaver. (Dette kan i nogle frivillige foreninger være et problem)

Hvis dette ikke er tilfældet, er rimelighedskravet ikke opfyldt og dermed kan man ikke ansættes i løntilskud/virksomhedspraktik.

Er det korrekt, at man som offentlig virksomhed ikke mere kan fravige forholdstalskravet (rimelighedskravet iflg. BAB § 70)?

Ja, det er korrekt. Dette er ikke mere en mulighed.

Tidligere kunne forholdstalskravet fraviges for en offentlig virksomhed, såfremt denne kunne redegøre fyldestgørende for, at den ansatte i løntilskud (eller virksomhedspraktik) ville kunne få det nødvendige faglige, sociale eller sproglige udbytte af forløbet.

Hermed et spørgsmål om forholdstalskravet.

Nej. Fleksjob tæller ikke med.

Vi er lidt i tvivl om, hvordan man skal forstå forholdstalskravet om, at der for virksomheder med 0-50 ansatte kan være ansat 1 person for hver 5 ordinært ansatte. Hvornår kan man ansætte løntilskudsperson nr. 2 og 3 osv.

Rimelighedskravet i BAB § 53, stk. 1, og § 70, stk. 1, skal forstås som følger.

En virksomhed med op til 50 ansatte kan for hver  

1 - 5 ordinært ansatte være 1 person i virksomhedspraktik eller i løntilskud (jf. formuleringen: "..dog altid 1 person.")

Har virksomheden 5 - 9 ordinært ansatte kan der være 1 person i virksomhedspraktik eller løntilskud.

Ved 10-14 ordinært ansatte kan der være 2 personer

Ved 15 – 19 ordinært ansatte kan der være 3 personer osv.

En virksomhed med 49 medarbejdere kan således have 9 personer ansat i løntilskud eller virksomhedspraktik.

For virksomheder med 50 eller flere medarbejdere kan der herudover kun ansættes 1 person i løntilskud eller virksomhedspraktik for hver 10 ordinært ansatte.

Dvs. hvis der er 50 - 59 ordinært ansatte kan der være 10 personer i virksomhedspraktik eller løntilskud,

Ved 60 - 69 ordinært ansatte kan der være 11 personer.

Ved 70 - 79 ordinært ansatte kan der være 12 personer osv.

Lovgivningen er klar på dette område. Offentlige arbejdsgivere har pligt til at stille de nødvendige løntilskudspladser til rådighed indenfor kvoten. (Styringslovens §. 56). Det konkrete tilbud skal naturligvis overholde de gældende regler – herunder merbeskæftigelses- og forholdstalskravet.

Det er vigtigt, at være opmærksom på at merbeskæftigelseskravet er forskelligt i forhold til om der tales om en privat eller offentlig arbejdsgiver.

For de offentlige arbejdsgivere skal merskæftigelseskravet vurderes med udgangspunkt i antallet af beskæftigede, som følge af budgettet for den enkelte offentlige virksomhed. (Jf. § 67 i BAB) Det betyder, at såfremt man har ansat det antal medarbejdere, som budgettet tilsiger, så har man opfyldt merbeskæftigelseskravet. Vurderingen skal endvidere ses i forhold til den enkelte virksomhed, som er p-nr. relateret. (p-nr. =produktionsenhedsnummer)

Som oplyst af kommunen er det korrekt, at man ikke mere kan ansættes i løntilskud i den virksomhed man senest har været ansat i.

Dette fremgår som et særligt krav i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats § 56 stk. 2, hvori der står: "Ansættelse med løntilskud kan ikke tilbydes en person i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat, herunder hvis ansættelsen har været med offentligt tilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats."

Reglen er gældende i forhold til alle overenskomstmæssige ansættelse, herunder altså også vikaransættelse. Formålet med reglen er at hindre uhensigtsmæssig brug af tilskudsordningerne. Det kan tilføjes, at der er mulighed for at ansætte en anden ledig, såfremt det øvrige regelsæt ellers er overholdt.

X-Skolen har ansat en Cand. Phil. i et løntilskudsjob i 6 måneder.

Vedkommende er på max. dagpenge og lønnen skal jo så svare til dagpengene + 8 pct. arbejdsmarkedsbidrag.

Vi er i tvivl om medarbejderens arbejdstid:

Er det: Dagpengesatsen 3.830 kr. + 8 pct. = 4.136,40 / max timeløn 113,01 kr. = 36,60 timer afrundet til 37 timer/uge

Eller er det 4.136,40 / medarbejderens timeløn kr. 166,00 = 24,91 afrundet til 25 timer pr. uge.

Eller sagt på en anden måde: får medarbejderen ikke kompensation i tid for, at hun egentlig er berettiget til en højere løn, hvis der var tale om et job på ordinære vilkår?

Arbejdstiden beregnes med udgangspunkt i den ansattes individuelle dagpengesats, som her er på de max. 3.830.- kr./uge.

Vedkommende ansættes på overenskomstmæssig løn, som dog rammer loftet på de 113,01 kr./time.

Beregning af timetal og ugeløn

Løntilskudsperson med max. dagpengesats: 3.830 kr. pr. uge

Reguleret med 8 % AM-bidrag: (3.830 kr./ 0,92) = 4.163,04 kr.

Timeløn: 113,01 kr.

Antal timer pr. uge: 4..163,04 kr. / 113,01 kr. = 36,84 timer

Antal arbejdstimer pr. uge oprundes til 37 timer.

Ugeløn: 37 x 113,01 kr. = 4.181,37 kr. pr. uge

Den ansatte skal have pension i forhold til den løn som vedkommende ville have fået ved almindelig ordinær ansættelse.

Det er korrekt forstået (jvf. § 55 stk. 4 og 5 i LAB). Her udregnes timetallet i forhold til hidtidigt dagpengeniveau/individuelle hjælp (dog altid mindst 82. pct. af max. dagpenge)
Eneste "undtagelse" er, hvis vedkommende har ordinært arbejde i mere end 5 timer pr. uge, hvor timetallet i løntilskudsansættelsen reduceres 1:1 ved mere end 5 timers ordinært arbejde.

Vi er i færd med at ansætte en "jobtræner" til vores udlandskontor. Aftaleperioden er på mindst et halvt år.

Vi er blevet spurgt, om der er noget i reglerne om ansættelse med løntilskud, der står i vejen for, at vi stiller en bolig (lille lejlighed) til rådighed gratis eller på specielle vilkår.

Kan I hjælpe os med at besvare spørgsmålet, og hvad er i givet fald svaret?

Det er der ikke noget til hinder for.

Det er Styrelsens opfattelse, at et engangsvederlag kan være omfattet af formuleringen i § 59, stk. 3, nr. 3 om "arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.

I forhold til ferie er den løntilskudsansatte stillet fuldstændig som en ordinært ansat. Hvis den pågældende har et feriebevis fra en tidligere arbejdsgiver eller har ret til feriedagpenge fra sin a-kasse, har den pågældende ret til at holde ferie i det antal dage, der fremgår af feriebeviset eller brevet om feriedagpenge. Der skal ikke udbetales løn i ferien.

Efter ferieloven har man ret til at holde (supplerende) ferie op til 25 dage - uden løn.

Personer ansat i løntilskud har ikke forkortet opsigelsesvarsel, men er ansat på samme vilkår som ordinært ansatte. I BAB § 58 er anført, at der ved løntilskudsansættelse "oprettes en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesbrev, hvori løn- og arbejdsvilkår samt forventet tilskudsperiode anføres.

Ansættelsesforholdet kan i alle tilfælde kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomst og lovgivning.

Det betyder naturligvis ikke, at der ikke kan aftales andet mellem den ansatte i løntilskud og arbejdsgiveren, hvis de kan blive enige herom.

Vi har en borger, som er ansat i løntilskud i en offentlig institution i kommunen. Hun har været fuldtidssygemeldt, men er nu delvist raskmeldt. Sygedagpengeafdelingen skal udbetale refusion for sygedagpengene til institutionen, men de får jo samtidig løntilskud via refusion fra Socialministeriet, så hvorledes håndterer vi denne situation?

Der henvises til ”Vejledning om modregning af sygedagpengerefusion i løntilskud og fleksjob”. - VEJ nr. 102 af 18/11/2005. Det fremgår af denne vejledning, hvorledes der skal modregnes, så en arbejdsgiver ikke modtager både sygedagpengerefusion og løntilskud. Der er nogle konkrete eksempler nævnt.

Spørgsmål i forbindelse med harmoniseringen af løntilskud i det enstrengede system pr. 1. januar 2010 – hvor løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere ved ansættelse af kontant- og starthjælpsmodtagere bliver det samme som løntilskuddet for dagpengemodtagere.

Kommer denne harmonisering til at betyde noget for fastsættelse arbejdstiden i det enkelte tilbud, jf. LAB § 55, stk. 5?? Fastsættelse af arbejdstiden for kontant- og starthjælpsmodtagere vil stadig følge § 55, stk. 4 og 5??

Harmoniseringen har ingen betydning i forhold til fastsættelsen af arbejdstiden. §.55 stk. 4 og 5 fastholdes som i dag.

Ifølge NOA-meddelelsen SKR nr. 9902 af 27/12/02, skal den gennemsnitlige timeløn forhøjes, hvis der sker reguleringer i den individuelle dagpengesats (typisk pr. 1. januar). I eksemplerne beregnes denne forhøjelse på baggrund af forholdet mellem personens oprindelige og regulerede individuelle dagpengesats.

Dagpengesatserne reguleres jo årligt på baggrund af satsreguleringsprocenten, men i praksis reguleres den individuelle dagpengesats ikke så længe personen er ansat i løntilskudsjob (idet personen ikke modtager dagpenge). I lov om arbejdsløshedsforsikring fremgår dog, at "ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb." (§ 51, stk. 1, i LBK nr. 975 af 26/09/08).
Spørgsmålet er derfor, om det er korrekt at forhøje timelønnen med satsreguleringsprocenten (i 2010 3,7 pct.), for alle personer, der er ansat med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere på tværs af årsskiftet?
I fald der kan svares bekræftende på dette, om det er korrekt forstået, at man i denne sammenhæng ikke skal skelne til at timelønnen så overstiger den maksimale timelønssats?

Når en løntilskudsansættelse strækker sig hen over et årsskifte, og man ikke ved ansættelsesforholdets start har taget højde for stigningen i dagpengesatsen den første mandag i januar, skal der ske en regulering af den individuelle timeløn.

I NOA-meddelelsen dividerer man forholdet mellem den nye dagpengesats og den gamle dagpengesats og multiplicerer det med den hidtidige timeløn. Hermed får man den nye gennemsnitlige timeløn. Og ja, den bliver større end den seneste maximale timeløn, der er meldt ud fra styrelsen.

Men lønnen til personer i løntilskud skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens individuelle dagpengesats, dog mindst 82 pct. af den maximale sats. Udregningen efter NOA-meddelelsen giver det samme, som når man forhøjer den gennemsnitlige timeløn med 3,7 pct.

Hermed en række spørgsmål om ordinær beskæftigelse samtidig med løntilskudsansættelse.

a) Er det rigtigt forstået, at ordinær beskæftigelse ud over 5 timer ugentlig skal fratrækkes den beregnede arbejdstid ved løntilskudsansættelse (her 37 timer). ( Jf. NOA meddelelse fra 2004).

b) Må en ledig ansættes f.eks.7 timer ugentligt. med ordinær løn hos den samme offentlige arbejdsgiver, hvor der etableres offentligt løntilskud? Hvis JA, skal der så modregnes 2 timer i dvs. 35 t/ugl. i offentligt løntilskud? Og det betyder jo, at den ledige får en arbejdstid på 7 t. + 35 t = 42 t/ugl. Det er vel ikke lovligt?

a) Det er korrekt, at den (beregnede) ugentlig arbejdstid skal nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse som lønmodtager i mere end 5 timer ugentligt. For hver times ordinær beskæftigelse udover 5 timer ugentligt skal den ugentlige arbejdstid i tilbuddet således nedsættes med én time, jf. § 60, stk. 3 i BAB.

b) Der ses ikke at være noget til hinder for, at den ledige kan have ordinær beskæftigelse som lønmodtager hos den selvsamme arbejdsgiver, hvor der etableres løntilskud. Den ugentlige arbejdstid i løntilskudsjobbet skal dog så nedsættes, jf. reglerne derom. Og ja, i det konkrete eksempel betyder det, at den ledige skal arbejde 42 timer ugentligt.

Og jo, det er lovligt, men naturligvis helt frivilligt for den pågældende.

Ved løntilskudsjob, betaler arbejdsgiveren så den ansattes eget pensionsbidrag ud over lønnen?

Der henvises til BAB § 59, som omhandler løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, hvor det i Stk. 6 anføres, at hvis der til ansættelsen er tilknyttet en overenskomstmæssig pensionsordning, indbetaler arbejdsgiveren til denne eget- og arbejdsgiverbidrag beregnet på grundlag af den overenskomstmæssige timeløn.

Der står ikke noget lignende for så vidt angår private arbejdsgivere, så man må kunne slutte, at dette kun gælder for offentlige arbejdsgivere.

På hvilket grundlag skal arbejdsgiverens pensionsberegning foretages ved løntilskudsansættelse? Er der ud fra den løn, der modtages i løntilskudsansættelse, hvor den max. timeløn er fastsat ved lov eller er det den overenskomstmæssige løn, som man ellers ville have modtaget ved en ordinær ansættelse?

Iflg. BAB § 59, stk. 6 anføres, at hvis der til ansættelsen er tilknyttet en overenskomstmæssig pensionsordning, indbetaler arbejdsgiveren til denne eget- og arbejdsgiverbidrag beregnet på grundlag af den overenskomstmæssige timeløn. Der skal altså indbetales pension ud fra den løn man ville have modtaget ved ordinær ansættelse.

Er det afgørende om pgl. har uddannelse og om pgl. er enlig forsørger?

Kravene til selvforsørgende (2.10'ere) følger kravende for kontanthjælpsmodtagere, jf. LAB § 75 a. Dvs., at selvforsørgende skal have været uden beskæftigelses og selvforsørgende i sammenhængende 6 måneder for at kunne få et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver.

Der er ikke fastsat regler om dokumentation for, at man har været uden beskæftigelse. Kommunen har mulighed for i e-Indkomstregisteret at undersøge, om der har været udbetalt løn og offentlige forsørgelsesydelser.

Det er op til kommunen, hvordan indkomst fra selvstændig virksomhed skal dokumenteres.

Blot lige en forespørgsel, om hvorvidt der gælder de samme regler for bruttostøtteintensitetsbegrænsning (støtteloft) jfr. BAB § 73, med en begrænsning for personer omfattet af BAB §1 nr. 1-3 og 5, beregnet som en procentdel af lønomkostningerne, som over en periode på et år efter ansættelsen ikke kan overstige 50 pct. – I forhold til løntilskudsmodtagere over 55 år (den særlige løntilskudsordning for over 55 årige jfr. LAB § 67a), som modtager et løntilskud pr. time på 103,51 kr. (2011 sats)?

Reglerne om bruttostøtteintensitet gælder ikke for den særlige løntilskudsordning for personer over 55 år.

Reglerne gælder alene for den almindelige løntilskudsordning hos private arbejdsgivere.

Der er i udgangspunktet næppe tvivl om, at den pågældende behandlingsinstitution er at betragte som en privat virksomhed, da der jo ikke er tale om offentlig støtte til driften.  
Der findes en fravigelsesmulighed i forhold til de sædvanlige regler om, at man ved offentlige arbejdsgivere forstår organisationer mv. som modtager mindst 50 pct. i offentlige tilskud.  De almindelige regler er anført i "Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats" § 55 stk.1.  
I stk. 2 som er undtagelsesbestemmelsen står der, at for personer der er omfattet af § 1 nr.1 (altså forsikrede ledige) kan JC efter indhentet udtalelse fra det lokale beskæftigelsesråd i helt særlige tilfælde fravige ovennævnte § 55 stk.1. Der er desværre ikke er anført noget i bemærkningerne om, hvad "helt særlige tilfælde" dækker over.

I det konkrete tilfælde er der tale om en privat institution, som ligger i konkurrence med andre lignende institutioner. Så der er al mulig grund til at advare om skævvridning af konkurrencen på området.

Kan en person som har været fritstillet med løn fra d. 1. juli – 30. september 2011 og meldt ledig på jobnet.dk fra d. 10.oktober 2011, komme i privat løntilskud fra d. 1. januar 2012?

Perioder med løn tæller som arbejde og ikke som ledighed.

Pågældende er således tidligst ledig fra den 1. oktober 2011.

Nej. Hovedreglen er, at der max. kan gives et tilbud om ansættelse med løntilskud i op til 1 år. (Dette gælder dog ikke personer omfattet af § 2 nr. 5 (revidender og nr. 6 (førtidspensionister), hvor der kan gives tilbud, der rækker herudover.) Et tilbud om ansættelse med løntilskud vil ikke kunne forlænges ud over dette ene år, da der i givet fald vil være tale om et nyt løntilskudstilbud, og der efter § 56 stk. 2 i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke kan gives tilbud om ansættelse med løntilskud i den virksomhed, en person senest har været ansat i.

Der kan derimod godt gives et nyt løntilskudstilbud hos en anden  arbejdsgiver efter afslutning af det første tilbud, hvis formålet med  at give et sådant tilbud stadig er opfyldt.

En person som har være på sygedagpenge i ca. 2 år men nu er på kontanthjælp, og er erklæret rask og til rådighed for arbejdsmarkedet.

Har hun ret til et løntilskudsjob? 

Hvis hun ”blot” havde været arbejdsløs i 2 år, havde der ikke været et problem, men hvordan forholder det sig, når personen jo reelt ikke har været i arbejde, ganske vist p.g.a. sygdom i næsten 2 år.

Ligestilles det med en ”reel” arbejdsløshedsperiode?

Er der nogle forskel, når vi skal bevilge LØP efter LAB § 2, stk. 1, nr. 10, om den selvforsørgende kommer fra et ikke vestlige land eller EU-borger og/eller har "green-kort"?

Hvad betyder det, at selvforsørgende skulle være "selvforsørgende" i mindst 6 måneder?

Hvis LØP betyder ansættelse med løntilskud hos private, så har vi følgende kommentarer: 

Normalt plejer vi at sige, at statsborgerskab ikke har betydning i beskæftigelsesindsatsen. 

Selvforsørgende er defineret ved at være uden beskæftigelse og som ikke opfylder betingelserne for at få arbejdsløshedsdagpenge, kontant- eller starthjælp eller SU.  

At være selvforsørgende i mindst 6 måneder betyder mindst 6 måneders manglende beskæftigelse for selvforsørgende.

Vi har 2 spørgsmål, som jeg håber I kan hjælpe mig med: 

En privat arbejdsgiver (vikarbureau) forespørger på at få en forsikret borger i ansættelse med tilskud. Ansættelsen er overenskomstmæssig. Men så vil arbejdsgiveren også sende hende ud som vikar til andre virksomheder. 

Vi kan ikke præcist i lovgrundlaget finde noget, der ikke tillader dette, men det lyder ikke korrekt i vores ører.  Men hvordan forholder vi os?

Når en forsikret borger benytter + 55 ansættelse med løntilskud, står der i bekendtgørelsen, at jobbet skal påbegyndes mens borgeren har dagpengeret. Skal det forstås sådan, at den pågældende ikke behøver at have dagpengeret under alle 6 mdr. i tilskudsperioden og hvad hvis pågældende bliver 65 år under ansættelsen og er berettiget til pension.

ad 1) Der er ikke noget i lovgivningen, der forhindrer et vikarbureau i, at sende en løntilskudsansat ud som vikar. MEN formålet med en løntilskudsansættelse kan betyde, at det ikke skal være sådan. Et af formålene med ansættelse med løntilskud er, at man bliver opkvalificeret. Sendes en løntilskudsansat alene ud som vikar, er det potentielt tvivlsomt, om dette formål opfyldes. Bliver den løntilskudsansattte derimod sendt ud sammen med en vikar, kan det være fornuftigt nok. Men det må jobcenteret altså ind og vurdere konkret i hver situation. 

Til yderligere orientering kan det oplyses, at merbeskæftigelses- og rimelighedskravet skal ses i forhold til vikarbureauet.

ad 2) Der står følgende i § 34, stk. 2 i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats:

Stk. 2. Ved ansættelse med løntilskud efter den særlige løntilskudsordning for personer over 55 år i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er det alene en betingelse, at personen er berettiget til dagpenge eller ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på det tidspunkt, ansættelsen aftales. 

Det betyder, at den særlige løntilskudsansættelse for den 55+ årige kan fortsætte uanset om pågældende mister dagpengeretten eller fylder 65 år i løbet af ansættelsen.

Vi har et kort spørgsmål i forbindelse med bevilling af private løntilskudsjob for målgruppe 2.2 og 2.3 og kravet om man skal have modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder.

I lovteksten § 51 stk. 2 fremgår det, at personen skal have modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder. I lov kommentarerne fremgår det blot, at borgeren skal have været ledig i en periode på 6 måneder.

Vi er derfor i tvivl om, hvorvidt det er tilstrækkeligt, at borgeren kan dokumentere ledighed i eller om han skal have modtaget kontanthjælp en sammenhængende periode på 6 måneder?

F.eks., hvis en borgere på en periode på 4 måneder har været selvforsørgende og levet af arv og herefter får bevilliget kontanthjælp vil man så kunne medregne de 4 måneder, hvor han har været selvforsørgende i opgørelsen af de 6 måneder.

Vi har fået en henvendelse fra en dagpengemodtager - over 55 år med mindre end 1 års ledighed bag sig - som fortæller, at han hos Jer har fået oplyst, at det særlige løntilskud til ledige +55-årige kan gives tidligere end 1 års ledighed.

Det må bero på en misforståelse.

Der er ingen undtagelsesbestemmelser og kravet er som du ganske rigtigt skriver - 12. måneders ledighed.

Vi har et spørgsmål vedr. procedurer om ansøgninger til interne stillinger fra løntilskudsansatte. Kan en løntilskudsansat søge på lige fod med "alm." ansatte på en intern stilling i vores ministerie/styrelser?

Det er noget I selv afgør internt.

Om mulighederne for ordinært arbejde ved siden af en løntilskudsansættelse. Vi har et spørgsmål, som handler om, hvorvidt opgørelsen over antal timer med ordinært arbejde skal regnes fra uge til uge - eller om man kan samle sammen over en periode?

I det konkrete tilfælde handler det om en ansat, der skal ansættes i et løntilskudsjob. Hun er dimittend og skal derfor arbejde 31 timer ugentligt. Hver anden weekend har hun et ordinært arbejde på 10 timer på et plejehjem. Vi vil meget gerne vide, om man kan sige, at det svarer til 5 timer om ugen og man derfor ikke skal reducere den ugentlige arbejdstid? Eller skal vi reducere arbejdstiden hver anden uge til 26 timer?

Styrelsen kan oplyse, at arbejdstiden vil skulle reduceres for de konkrete uger, hvor en person i løntilskud har ordinær beskæftigelse som lønmodtager i mere end 5 timer ugentligt.

Jeg har tidligere fået af vide fra en a-kasse, at man ikke kan supplere med dagpenge, hvis en person kun fik tilbudt/eller ikke ville have mere end f.eks. 25 timer i et offentligt løntilskudsjob og borgeren var heltidsforsikret.

 Nu har jeg hørt, at man kan få suppleret med dagpenge efter samme regler som i private og ordinære job med 29,6 time i 30 uger.

Da ADIR jo ikke længere kan findes på nettet, ved jeg ikke lige hvor jeg kan finde svar. (jan 11)

Jeg har lige et lille spørgsmål som drejer sig om fortolkningen ”Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats” (BEK nr. 865 af 01.07.10). Det fremgår af § 69 stk. 3, at forud for etableringen skal der fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant foreligge skriftlig tilkendegivelse om (og derefter 3 betingelser).

Det mit spørgsmål går på er ordet ”medarbejderrepræsentant”. Er det en repræsentant for de ansatte (altså de som får løn) eller kan det også være en faglig organisation.

Aktuelt har vi en faglig organisation, som insisterer på at de har fået uddelegeret kompetencen til at underskrive på arbejdsgivertilbud om ansættelse med løntilskud (AB 201). De har derfor meddelt deres tillidsrepræsentanter på XXX, at de ikke længere må underskrive disse blanketter som ”medarbejderrepræsentanter”, det skal den faglige organisation gøre.

Det har vi aldrig været ude for før og det vil besværliggøre vores hverdag en del hvis vi skal til at indhente dette også. (jan 11)

Kun ansatte (altså lønnede) medarbejderrepræsentanter kan underskrive arbejdsgivertilbud om ansættelse af løntilskud (AB 201). 

 Hvorvidt den ansatte repræsentant så vælger at drøfte tilbudsgivningen med sin faglige organisation kan vi ikke blande os i, men den faglige organisation kan ikke underskrive.

Hvor kan man læse om lovgrundlaget for løntilskudskvoter, rekvirering og sanktion? 

Lovgrundlaget for tildeling af løntilskudskvoter findes i ”Bekendtgørelse af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats” Nr. 731 af 15. juni 2010 kap. 9. § 56 og § 56a stk. 1-6, som beskriver muligheden for rekvirering af løntilskudspladser hos offentlige myndigheder indenfor den udmeldte kvote samt sanktionsmulighed ved manglende levering indenfor 24 arbejdsdage.

Endvidere henvises til ”Bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats” kap.5 (BEK. Nr. 735 af 3. juli 2009). For yderligere oplysninger henvises til den vejledning, som er tilknyttet rekvireringsblanket AB 280. 

Vi har fået en disput med en nabokommune. Vi har en forsikret ledig, som er bosiddende i vores kommune, mens den pågældende er i løntilskud ved en selvejende institution i en anden kommune.

Lønudgiften i et givent løntilskudsjob betales altid af den offentlige arbejdsgiver, altså det sted, hvor den pågældende er ansat. (§ 58 i BAB) I dette tilfælde arbejdsgiveren i den anden kommune.

Hvad angår refusionen, så er det således at refusionen hjemtages af det jobcenter, som betaler løntilskuddet (hvilket altså er det jobcenter, som har lavet jobplanen og henvist den ledige).

Det er muligt for kommunen, at supplere hendes indtægt i offentlig løntilskudsansættelse, således at hun opnår samme ydelsesniveau som tidligere.