Your noscript content

Sygedagpenge - Arbejdsmarkedsstyrelsen

Accept af cookies fra ams.dk

Ams.dk benytter cookies til flere formål - fx. til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

 

ForsideBorgerserviceSygedagpenge

Sygedagpenge

Sygedagpenge

Du kan få sygedagpenge, når du er uarbejdsdygtig, og når uarbejdsdygtigheden skyldes din egen sygdom. Din arbejdsgiver eller kommunen kan kræve, at du dokumenterer din sygdom, fx ved hjælp af en erklæring fra din læge.

Din arbejdsgiver udbetaler sygedagpenge til dig, hvis du er i arbejde og bliver syg. Det kræver dog, at du i de sidste 8 uger før sygefraværet har arbejdet mindst 74 timer hos arbejdsgiveren.

Din kommune udbetaler sygedagpenge til dig, hvis

  • Du har været tilknyttet arbejdsmarkedet de sidste 26 uger før sygefraværet og i denne periode har arbejdet mindst 240 timer, eller
  • Du er dagpengeberettiget medlem af en a-kasse, eller
  • Du har afsluttet en uddannelse på mindst 18 måneder inden for den sidste måned, eller
  • Du er elev i lønnet praktik


Sygedagpengene beregnes efter den timeindtægt, som man haft ret til under sygefraværet.

Sygedagpengene kan højst udgøre 4.005 pr. uge (fra 7. januar 2013).

Du kan som hovedregel højst få sygedagpenge i 52 uger inden for de seneste 18 måneder. I denne periode har kommunen pligt til at igangsætte en aktiv sygeopfølgning.

Kontaktoplysninger
Du skal kontakte kommunen, hvis du har spørgsmål til sygedagpengereglerne.

Klagemuligheder
Det er din kommune, der træffer afgørelse om din ret til sygedagpenge.

Du skal sende din klage til kommunen, hvis du vil klage over kommunens afgørelse. Klagen skal sendes til kommunen senest fire uger efter, at du har modtaget kommunens afgørelse. Kommunen videresender klagen til Beskæftigelsesankenævnet, hvis kommunen ikke giver dig fuldt ud medhold i klagen.

Hvis du vil klage over sagsbehandlingen, herunder sagsbehandlingstiden, kan du klage til borgmesteren, der er den øverste ansvarlige for kommunens administration.

 

 

Sygedagpenge  

 

Løn under sygdom?

Har jeg ret til at få løn fra min arbejdsgiver, når jeg er syg?

En lønmodtagers ret til løn under sygdom afhænger af, om lønmodtageren har en overenskomst, virksomhedsaftale eller individuel aftale, der giver en sådan ret.

Det afgøres således ikke af reglerne i sygedagpengeloven.

Hvis du får udbetalt løn under sygdom, mens du er berettiget til sygedagpenge, har din arbejdsgiver ret til at refusion af sygedagpengene efter arbejdsgiverperioden. Refusionen udbetales af kommune.

Hvordan beregnes sygedagpenge?

Hvordan beregnes sygedagpengene?

Når det drejer sig om lønmodtagere, beregner man sygedagpengene på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ellers ville have ret til under sygefraværet, når arbejdsmarkedsbidraget var betalt. Se § 47 i sygedagpengeloven. Sygedagpengene kan højst udgøre 3.830 kr. (2011-niveau) pr. uge. Pr. time kan man dog højst få det maksimale sygedagpengebeløb (3.830 kr.) divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge (37 timer). Sygedagpengene kan således højst udgøre 103,51 kr. pr. time.

Drejer det sig om deltidsansatte, udregnes sygedagpengene på grundlag af antal arbejdstimer pr. arbejdsdag og den aktuelle timeindtægt, begrænset af timemaksimum.

Hvis der er tale om lønmodtagere med ukendt arbejdstid, med fast arbejdsturnus og skifteholdsordning eller med skiftende indtjening gælder der særlige regler, som du kan få oplyst hos din kommune.

For selvstændige erhvervsdrivende beregnes dagpengene på grundlag af arbejdsfortjenesten ved virksomheden.

Et ledigt medlem af en a-kasse får i sygedagpenge det samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge.

Skattepligtig indkomst?

Skal der betales skat af sygedagpengene?

Sygedagpenge, der udbetales til lønmodtagere, er almindelig A-indtægt. Det betyder, at arbejdsgiveren og kommunen skal tilbageholde A-skat af de beregnede sygedagpenge.

Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende er som udgangspunkt B-indtægt.

Har du spørgsmål om beregningen og beskatningen af dine sygedagpenge, skal du henvende dig til din kommune.

Oplys arbejdsgiver og kommune

Hvordan skal jeg anmelde sygdom til min arbejdsgiver og kommunen?

Sygdom skal anmeldes til arbejdsgiveren hurtigst muligt. Se § 35 i sygedagpengeloven. Med mindre der er fastsat noget andet i et personalecirkulære, skal anmeldelsen ske telefonisk og senest 2 timer efter, at lønmodtageren skulle være mødt på arbejde. Hvis anmeldelsen sker for sent, bortfalder retten til sygedagpenge, indtil anmeldelsen sker.

Når man anmoder kommunen om sygedagpenge, skal det ske skriftligt senest 1 uge efter 1. fraværsdag. Hvis arbejdsgiveren har udbetalt sygedagpenge, skal anmeldelsen ske senest 1 uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt. Se § 38 i sygedagpengeloven.

Din arbejdsgiver skal afgive oplysninger via NemRefusion, og du vil modtage et underretningsbrev, som du skal udfylde og aflevere til kommunen. Er du ledig, skal du registre at du er syg på jobnet, og herefter vil a-kassen afgive oplysninger via NemRefusion. Du vil modtage et underretningsbrev som du skal udfylde og aflevere til kommunen.

spørgsmål til min sag?

Hvor skal man som borger henvende sig med spørgsmål om sygedagpenge?

Har du spørgsmål om din konkrete sygedagpengesag, skal du altid henvende dig til din kommune. Arbejdsmarkedsstyrelsen har ikke mulighed for at hjælpe dig i din konkrete sygedagpengesag.

Er du nysgerrig og gerne vil læse mere om sygedagpengereglerne, kan vi henvise til vejledning nr. 9300 af 25. juni 2008 om sygedagpenge. Vejledningen kan ses på www.retsinformation.dk. Vejledningen følger opbygningen i sygedagpengeloven, så ønsker du at læse om sygedagpengelovens § 35, så skal du se under punkt 35 i vejledningen.

Ankestyrelsen er øverst klageinstans i sygedagpengesager. På Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk kan du finde de principafgørelser som Ankestyrelsen har truffet. Spørgsmål om forståelsen af principafgørelserne kan rettes til Ankestyrelsen.

Hvad er en § 56 aftale?

Hvad er en § 56-aftale?

§ 56 i sygedagpengeloven giver mulighed for, at en arbejdsgiver, der beskæftiger en medarbejder, hvis fraværsrisiko på grund af langvarig eller kronisk sygdom er væsentligt forøget, kan få refunderet udgiften til dagpenge for de 21 første kalenderdage af hvert sygefravær som følge af lidelsen.

Arbejdsgivere fritages ved en § 56-aftale således for alle udgifter til sygedagpenge på grund af den lidelse, som aftalen omfatter.
En § 56-aftale kan indgås, når medarbejderens egen sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig og/eller kronisk lidelse, således at lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage på et år.


En § 56-aftale kan desuden indgås, hvis medarbejderen skal indlægges eller gå til ambulant behandling og dette var besluttet på ansættelsestidspunktet. En arbejdsgiver skal derfor ikke afholde sig fra at ansætte en medarbejder på grund af en forestående operation. Der kan også indgås en § 56-aftale, hvis arbejdsgiveren i et bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt dagpenge i 21 kalenderdage for de sidste 12 måneder for samme lidelse i tidligere, afsluttede sygeperioder, før indlæggelsen eller behandlingernes påbegyndelse.

Aftalen indgås skriftligt på blanket dp 211og skal godkendes af medarbejderens bopælskommune.

Standby-ordning?

Hvad er en standby-ordning?

Udgangspunktet er, at der ved alle opfølgninger skal være en individuel samtale. Ved en individuel samtale forstås en samtale med fremmøde.

Hvis der er tale om en alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte. Dette kaldes, at opfølgningen sættes på standby.

Når opfølgningen sættes på standby sker opfølgningen uden samtaler og kontakt i øvrigt til den sygemeldte. Hvis den sygemeldte har en af de diagnoser, der er på diagnoselisten til brug for standby-ordningen, vil man kunne meddele jobcentret, om man ønsker at blive omfattet af standby-ordningen. I særlige tilfælde kan sygemeldte også blive omfattet af standby-ordningen, selvom vedkommendes diagnose ikke er på listen. Det er jobcentret, der tager stilling hertil.

Diagnoselisten:

Kræft – eksklusiv hudkræft og forstadier til kræft

Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunktion

Hjertestop med efterfølgende hjerneskade

Sværere hjertesvigt

Ventetid i forbindelse med invasiv behandling, fx hjerteindgreb

Hjerneblødning eller blodprop i hjernen

Amyotrofisk lateralsklerose

AIDS i udbrud

Større organtransplantationer

Svære psykoser

Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning